Stort biogasanlæg planlægges nær Roskilde

Det jyske firma Daka ReFood vil opføre et nyt biogasanlæg nær Roskilde.
Foto: REFA Energi
Foto: REFA Energi
AF DAGBLADET ROSKILDE

Et stort nyt biogasanlæg kan i 2020 blive en realitet få kilometer syd for Roskilde i Lejre Kommune, ønsker det jyske firma Daka ReFood at etablere et anlæg, der håndterer madaffald, skriver DAGBLADET Roskilde.

"Det giver på alle måder god mening for os at bygge et biogasanlæg på Sjælland. Vi kommer meget tættere på de store mængder af kildesorteret organisk dagrenovation og madaffald, og ikke mindst de økologiske landbrug," forklarer Lars Brødsgaard, business unit manager på Daka ReFood.

"Placeringen på Gammelgårdsvej er valgt; dels fordi Lejre Kommune har peget på den, dels af logistiske årsager. Der er gode tilkørselsforhold til København og Sjælland," tilføjer han overfor avisen.

Forventningen er, at anlægget bliver på maksimalt 3000 kvadratmeter, og at det bliver dimensioneret til at modtage 100.000 tons organisk affald årligt.

Anlægget vil kunne producere op til 15 millioner kubikmeter biogas årligt. Ifølge Lars Brødsgaard har firmaet ingen udfordringer med lugtgener, hverken på dets anlæg ved Horsens eller på et søsteranlæg i England.

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Dagbladet Roskilde ****

Pensionskasser lurer på at deltage i biogaseventyr

Kinesere vil købe biogasanlæg af danske Xergi

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"