Vestas-rival gør klar til emission: Vil sætte turbo på væksten

Senvion vil hente knap 500 mio. kr. i en aktieemission, der skal bruges til at skrue op for tilstedeværelsen i særligt Indien.
AF RITZAU FINANS

Den tyske vindmølleproducent Senvion vil hente 62,5 mio. euro - svarende til 465 mio. kr. - i en aktieemission. Pengene skal blandt andet bruges til at sætte fart på væksten på nye markeder - særligt Indien.

Det skriver Vestas-konkurrenten i en meddelelse tirsdag aften.

"Vi har haft en vækst på næsten 400 pct. på nye markeder det seneste år, og vi forventer en omsætningsvækst på 20-40 pct. i 2019. Vi vurderer, at vi kan opnå endnu mere på de markeder gennem øget produktionskapacitet, mere fleksibel driftskapital og opkøb i virksomheder," siger Manav Sharma, adm. direktør for Senvion, i en meddelelse.

Ud over Indien er Australien, Spanien og Sydamerika fremhævet blandt selskabets vækstmarkeder.

Senvions største aktionær, Centerbridge Partners, har sagt ja til at købe to tredjedele af aktierne, mens de resterende vil blive solgt til institutionelle investorer, der typisk tæller pensionskasser eller fonde.

Meddelelsen om emissionen kommer på dagen, hvor Senvion har offentliggjort et regnskab for første halvår af 2018, der bød på stor tilbagegang i omsætning og indtjening.

I årets første seks måneder faldt omsætningen til 466 mio. euro, hvilket er 44 pct. lavere end samme periode året før.

Driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, skrumpede til 13,3 mio. euro fra 61,8 mio. euro i samme periode året før.

På bundlinjen er resultatet dog forbedret til et underskud på 50,1 mio. euro fra et underskud på 91,9 mio. euro, og det skyldes, at selskabet har haft færre engangsudgifter til en sparerunde end samme periode sidste år.

Desuden kan selskabet glæde sig over en stor fremgang i ordreindgangen, der steg 26 pct. til 797 mio. euro.

Senvion fastholdt forventningerne til 2018 om en omsætning på 1,8-1,9 mia. euro og en EBITDA-margin før særlige poster på mellem 5,0 og 6,5 pct.

Trængte tyske vindregnskaber peger mod flere fusioner i vindbranchen

Senvion døjer fortsat med underskud

Senvion hapser stor ordre i Indien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også