Kampen om landvinden: Vestas vil have højere møller – DF vil slet ikke have møller

Mens Dansk Folkeparti ønsker et landsdækkende stop for vindmøller på land, så vil Vestas gerne have, at højdebegrænsningen på 150 meter bliver løftet, så man kan installere højere møller og bevare Danmark som et udstillingsvindue.
Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas
Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas

Vestas vil gerne have løftet den nuværende højdebegrænsning på 150 meter, så man kan udnytte sine møller, der har vokset sig større end begrænsningen. Men mølleproducenten møder stor modstand fra Dansk Folkeparti og Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der helst ikke så nogen møller på land generelt.

Det skriver Berlingske Business.

"Vi har i dag ikke mulighed for at stille vores fire megawatt-platform op i det danske landskab, og det er synd, for vi vil gerne have, at udlandet kommer og ser de nyeste møller her i Danmark og ikke på museumsgenstande. Det er ærgerligt, og hvis vi skal være udstillingsvindue for den nyeste teknologi, er der også brug for nogle rammevilkår, hvor vi kan sætte den nyeste teknologi op i landskabet," siger Morten Dyrholm, der er kommunikationsdirektør i Vestas, til avisen.

Hos Danske Folkeparti fortæller energiordfører Mikkel Dencker til avisen, at man ikke ønsker flere vindmøller på land, da naboer bliver generet af dem. Samtidig siger han, at man vil få større og større møller, hvis man ikke laver et fuldt stop. I stedet vil han have møllerne ud på havet. Hos Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller fortæller formanden, Henriette Vendelbo, ligeledes, at vindmøller generer naboerne, og at møllerne skal ud på havet, medmindre man kan sætte dem op med 20 km til nærmeste nabo.

Hos interesseorganisationen Vindmølleindustrien så man gerne, at der blev lavet en frivillig ordning, hvor de kommuner, der gerne vil have større møller, kan få lov til det. Hos Danmarks Naturfredningsforening fortæller energi- og klimapolitisk rådgiver Lasse Jesper Pedersen, at man mener, at store vindmøller "i videst mulige omfang skal placeres på havet." Men han understreger, at foreningen hverken er for eller imod højere møller, da det betyder, at der skal færre vindmøller til for at nå klimamålet, men han siger samtidig, at det er nødvendigt at få belyst konsekvenserne, før man hæver højdegrænsen.

Tre ud af fem danskere vil have flere vindmøller på hjemegnen

Eksperter: Uforståelige miljølove giver groteske resultater

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også