GE: Møllepriser er faldet 13 pct. på årsbasis

"Onshore-markedet fortsætter med at have prismæssig modvind på vindmøller, men vi gør gode fremskridt med at tage omkostninger ud," sagde Jamie Miller.
RITZAU FINANS

Den amerikanske Vestas-konkurrent GE Renewable Energy melder om fortsat prispres, hvilket selskabet forsøger at kompensere for gennem omkostningsreduktioner.

I første kvartal faldt priserne på nye mølleenheder til ordrebogen med 13 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Det sagde finansdirektøren for General Electric, som GE Renewable Energy er en del af, Jamie Miller, fredag på en telekonference efter GE-koncernens regnskab for årets første tre måneder.

"Onshore-markedet fortsætter med at have prismæssig modvind på vindmøller, men vi gør gode fremskridt med at tage omkostninger ud," sagde Jamie Miller.

GE havde i de første tre måneder af 2018 en ordreindgang på 936 vindmøller mod 589 i samme periode sidste år. Det er drevet af salg på selskabets hjemmemarked i USA, idet internationale ordrer faldt 46 pct.

Ordreindgangen i værdi steg 15 pct. til 2,4 mia. dollar. Her udgjorde onshore vindordrer 2,1 mia. dollar, svarende til en stigning på 16 pct.

Fremgangen var her drevet af en stigning i ordrer på udstyr på 24 pct., mens serviceordrer faldt 21 pct., hvilket selskabet tilskriver timingen af amerikanske reposer-kontrakter.

I første kvartal indtægtsførte GE omsætning for 352 vindmøller mod 539 i samme periode året før. Omsætningen i divisionen faldt dog kun 7 pct. til 1,65 mia. dollar, da omsætningen på service og inden for vandenergi steg 25 pct. på årsbasis og dermed kompenserede for de færre afskibninger.

Trods omsætningsnedgangen kunne GE Renewables i første kvartal se sin indtjening stige med 10 pct. til 77 mio. dollar, hvilket ifølge selskabet er drevet af opkøbet af LM Wind, der har danske rødder med afsæt i Lunderskov.

Vestas er den ubestridte konge – men specielt én konkurrent ser farlig ud

Siemens Gamesa sætter tal på tyske fyringer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også