Siemens Gamesa får solordrer på 160 MW

Producenten føjer til sit andet ben i Indien med to nye turnkeykontrakter.
Foto: Falck Renewables
Foto: Falck Renewables

Siemens Gamesa har vundet to ordrer på samlet 160 MW i Indien.

Ordrerne er dog ikke på vindmarkedet, men derimod indgået med hvad der betegnes som to store kunder inden for solenergi. De unavngivne kunder består henholdsvis af et energiselskab, der har bestilt en park på 100 MW i delstaten Tamil Nadi, samt en uafhængig elproducent, der har indgivet en ordre på 60 MW til et projekt i Karnataka.

"I dag er Indien et af de mest lovende markeder for vedvarende energi. Landet har oplevet gradvis vækst i solsegmentet over de seneste tre år, og vi forventer, at det momentum øges i de kommende år. Med fæstnede rødder i solforretningen er vi nu fuldt oppe i gear til at bidrage til regeringens mål om 100 GW solenergi i 2022," siger Siemens Gamesas landechef i Indien, Ramesh Kymal.

Gamesa gik i sommeren 2015 ind på det indiske solmarked med en ordre på 10 MW. Strategien med at forfølge både sol og vind i landet er videreført efter fusionen med Siemens. Foruden enkelte rene solcelleprojekter har det også medført selskabets første hybridordre med både sol og vind, da en ordre i efteråret blev vundet på at knytte 28,8 MW sol til en eksisterende vindpark på 50 MW.

De seneste ordrer blev underskrevet i sidste kvartal af 2017 og forventes sat i drift i næste måned.

Siemens Gamesa vinder hybridordre på sol og vind

Gamesa vil udforske nye områder efter Siemens-fusion

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også