Regeringen udskyder lovet analyse igen, igen, igen

For få uger siden lovede Lars Chr. Lilleholt at den del af afgiftsanalysen, der omhandler varmepumper, kom før jul. Det gør den ikke alligevel, lyder det nu. (opdateret februar 2017 – den kom alligevel heller ikke i januar)
Foto: Jeppe B. Nielsen
Foto: Jeppe B. Nielsen

Afgiftsanalysen om overskudsvarme og elektrificeringen af varmesektoren har i efterhånden årevis stået højt på industriens ønskeseddel. Men branchen må kigge forgæves under juletræet i år og i stedet forsøge holde varmen med politisk øregas. For den del af afgiftsanalysen, der ikke mindst handler om, hvordan der kan implementeres flere eldrevne varmepumper, er endnu engang blevet udskudt.

Det fremgår af en meddelelse fra skatteministeriet.

Uden stor virak blev den mindre efterspurgte delanalyse af omfanget af ikke-regulerede eksternaliteter ved energiforbrug således listet ud onsdag. I samme ombæring og med endnu mindre ståhej nævner ministeriet, at analysen om varmepumper nu "forventes offentliggjort i januar 2017".

Det blev den i øvrigt heller ikke.

Ved mindst to lejligheder inden for de seneste to uger har energiminister Lars Chr. Lilleholt ellers lovet, at analysen ville foreligge inden jul. Det gjorde han både i et interview med Berlingske, der blev bragt den 7. december, og igen over for EnergiWatch to dage senere.

"Inden for de nærmeste uger kommer to af de sidste [dele af afgiftsanalysen, red.]," sagde han med direkte henvisning til varmepumper.

Interview med Lars Chr. Lilleholt

Ret skal være ret: Forsinkelsen fra december til januar er relativt beskeden. Imidlertid skriver det sig ind i den efterhånden farcelignende saga om den samlede afgiftsanalyse, der var en del af energiaftalen fra 2012. "Analysen vil være færdig i 2014", lød løftet dengang.

Siden måtte en stadig mere brødebetynget daværende energiminister, Rasmus Helveg (RV), gang på gang udskyde løftet. Blandt andet måtte den radikale minister sluge en del kritik, efter at han havde lovet, at analysen ville foreligge i maj sidste år.

"Afgiftsanalysen er blevet udskudt i flere omgange, og jeg må sige, at på det område har vi brug for en politisk debat om, hvordan vi fremadrettet får skruet skatter og afgifter på energiområdet sammen," lød det f.eks. undrende fra Venstres daværende energiordfører, Lars Chr. Lilleholt, da Helveg måtte erkende, at nok en tidsfrist var overskredet.

Helveg udskyder analyse af grønne afgifter

Udskudt afgiftsanalyse kommer i maj

Helveg tør ikke love afgiftsanalyse inden valg

Kort efter blev kortene som bekendt blandet ved folketingsvalget, og Lilleholt blev ansvarlig for fremlæggelsen. Få måneder efter sin indtræden som minister lovede han da også i et interview med EnergiWatch at lede efter den forsvundne analyse. Om end – måske klog af forgængerens skade – uden at sætte dato på.

"Jeg har spurgt ind for nogle dage siden – eller det vil sige, at jeg har tænkt mig at spørge ind til det – hvor langt man er kommet. Det arbejder vi med," sagde Lilleholt i august 2015, og forsikrede et par måneder senere, at det var et hyppigt samtaleemne på adressen i Stormgade.

"Jeg spørger jævnligt mine medarbejdere, om den ikke snart er færdig," konstaterede han i oktober 2015.

Lilleholt lover at lede efter savnet afgiftsanalyse

Lilleholt har ikke glemt afgiftsanalysen

I måneden efter var varmepumper et hedt emne. Ikke mindst blandt politikerne, der blandt andet på Fjernvarmens årsmøde nærmest kappedes om, hvem der synes, at det var en bedst idé at inkludere varmepumper som en energibesparelse. Noget der formentlig endelig bliver en realitet med den energispareaftale, der blev aftalt i sidste uge.

Ligeledes i forrige november besluttede regeringen sig for at splitte den samlede afgiftsanalyse op i syv delanalyser. Det er siden blevet justeret ned til seks. Men hvor de tre delanalyser, der dengang blev stillet i udsigt inden for "få måneder" kom i maj, så mangler altså fortsat blandt andet den del, der skal udlægge, hvordan de eldrevne varmepumper så rent konkret kan implementeres som ønsket.

Dele af afgiftsanalysen er på trapperne

Her er regeringens afgiftsanalyser på energiområdet

Ny energispareaftale klar

Hvad årsagen er til de vedblivende forsinkelser og udskydelser, kan der kun gisnes om.

Som socialdemokraten Benny Engelbrecht gjorde det i foråret – på god og behændig afstand af sit eget tidligere hverv som skatteminister, kan det nævnes. For selv om energiministeriet ligger i kort gåafstand til Slotsholmen, hvor finansministeriet bor, så kan der jo mentalt være en stykke vej imellem, hvordan man ser udsigten til fremtidige indtægter i statskassen, og hvor prioriterne ligger henne på de interne ranglister.

"Man kan da frygte, at der kan være indskudt hensyn fra andre dele af regeringen, som analysen skal tage højde for," sagde han dengang til EnergiWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også