Delanalyse 1: Hvordan får man konstrueret et samfundsøkonomisk optimalt afgifts- og tilskudssystem:

• Analysen skal afdække, hvordan afgifter og tilskud kan planlægges bedst under en forudsætning om, at man samtidig vil gennemføre en grøn omstilling.
• Dog understreger man, at man måske i højere grad end at måle den grønne omstilling på andelen af VE-teknologier i nettet bør fokusere på "fortrængning af fossilt energiforbrug."
• Samtidig slår man fast, en ren lommmeregner-tilgang til afgifterne ville se ganske anderledes ud, end den vi har i dag: "Hvis et energiafgiftssystem skulle designes med udgangspunkt i økonomisk teori – og i fravær af politiske målsætninger på energiområdet samt regulering fra EU – ville der ikke eksistere fiskale energiafgifter på energiindhold eller PSO, skriver man.
• "Generelt skal det undgås at give højere støtteniveauer end nødvendigt for at nå en ønsket udbredelse af VE, da finansieringen heraf (fx via PSO) vil give anledning til en højere afledt forvridningsomkostning," lyder det i analysen.
• Man anerkender, at der kan være erhvervsmæssige fordele for first mover-virksomheder, der kan udvikle ny teknologi og  støtte innovation og arbejdspladser. Dog understreger man, at det er dyrere at undersøtte "kopiproduktion" en innovation.

• Man bemærker, at Danmark generelt har de højeste afgifterniveauer i EU, og derfor kan: "hensynet til erhvervenes konkurrenceevne, ikke bare overfor lande, der ikke fører ambitiøs klimapolitik, men også intra-EU, kan nødvendiggøre en vis differentiering til fordel for konkurrenceudsatte erhverv, hvis der er ønske om at begrænse udflytning af produktionen."