EnergiWatch

Grønlandske mineeventyr venter på dansk lov

Klumme: Folketinget skal i dag vedtage et lovsforslag i relation til storskalaprojekter i Grønland. Men hvad handler lovforslaget egentlig om?

Foto: Torben Stroyer

Storskalaprojekter i Grønland er igen i fokus med Folketingets behandling af et lovforslag om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelser ved storskalaprojekter.

Kendetegnende for sådanne projekter er, at de har særlig betydning for Grønlands økonomiske udvikling.

Storskalaprojekterne er også af stor samfundsmæssig betydning, fordi de har en størrelse, som kræver indførsel af arbejdskraft udefra, og fordi nogle af dem inkluderer udvinding af uran og andre radioaktive mineraler samt sjældne jordarter.  Det er et krydsfelt med flere problemkredse af såvel juridisk som politisk karakter.

Hvorfor dansk lov?

Men hvorfor er det egentlig, at Danmark lovgiver om forhold i Grønland?

Ved Selvstyreloven er det lagt fast, hvilke sagsområder Grønlands Selvstyre og Danmark varetager ansvaret for.

Ifølge loven har Selvstyret ret til at hjemtage en række sagsområder, og senest  overtog Selvstyret pr. 1. januar 2010 råstofområdet. Visse områder er dog helt undtaget fra selvstyreordningen og kan ikke hjemtages af Grønlands Selvstyre. Det gælder forfatningen (Grundloven), udenrigs- og sikkerhedspolitik, valutapolitik, Højesteret, og statsborgerskaber. 

Grønland - årets feltsæson i gang

Mest kendt fra pressen er spørgsmålet om, hvorvidt Grønland kan disponere selvstændigt i forhold til udvinding og eksport af særlige råstoffer (såsom uran og andre radioaktive mineraler og sjældne jordarter), som kan involvere udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Status er, at Selvstyret og regeringen er i dialog og enige om, at der skal indgås en samarbejdsaftale desangående.

Et andet område, som Danmark fortsat administrerer og lovgiver om, er udlændingeområdet. Det er grunden til, at Folketinget nu skal lovgive om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i tilknytning til storskalaprojekter i Grønland.

Hvad er et storskalaprojekt?

Storskalaloven giver kort sagt virksomheder mulighed for - efter forudgående tilladelse - at indhente tilbud på anlægsaftaler på særlige vilkår, herunder brug af udenlandsk arbejdskraft

For at opnå status som et storskalaprojekt skal en række betingelser være opfyldt.

Storskalaloven omhandler alene anlægsarbejde ved projekter inden for vandkraft, industrivirksomhed med anvendelse af vandkraftenergi eller råstofområdet.

Desuden kræves det, at anlægsomkostningerne overstiger 5 mia. kr., og at projektet kræver arbejdskraft ud over, hvad der er tilgængeligt, ledigt og egnet i Grønland. De tekniske og økonomiske krav skal overstige den kapacitet, som grønlandske virksomheder kan tilbyde.

Cairn Energy sætter Grønland på standby

Højest fem år

Udlændingeområdet og grænsekontrollen, herunder opholds- og arbejdstilladelser i Grønland er et sagsområde, som Selvstyret endnu ikke har overtaget, og som fortsat hører under Danmark som rigsmyndighed.

For at opnå en opholds- og arbejdstilladelse stilles der efter den nugældende udlændingelovgivning krav om, at den udenlandske arbejdstager ansættes på sædvanlige grønlandske løn- og ansættelsesvilkår. De minimumsvilkår, som en udenlandsk arbejdstager er sikret ved storskalaloven, svarer ikke til de ansættelsesvilkår, der er sædvanlige i Grønland i dag. Derfor er der behov for en særskilt lov, der giver mulighed for, at man kan meddele opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske arbejdstagere med de  løn- og ansættelsesvilkår, der følger af storskalaloven.

Det foreslås, at opholds- og arbejdstilladelser meddeles med henblik på midlertidigt ophold for højst 1 år med mulighed for forlængelse for et år ad gangen op til i alt 5 år og det er således ikke muligt at give disse udenlandske arbejdstagere permanent opholdstilladelse.

Afhængigt af Danmark

Derudover vil loven først kunne anvendes på projekter om udvinding og eksport af særlige råstoffer, når den nævnte samarbejdsaftale vedrørende udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål mellem Selvstyret og den danske regering er indgået.

Selv om storskalaloven således isoleret set er et rent grønlandsk anliggende, så er den fulde udmøntning af storskalaloven afhængig af dansk lovgivning indenfor de sagsområder, som fortsat varetages af Danmark.

Greenpeace: EU sætter sikkerhed i Arktis på dagsordenen

Delacour Advorkatpartnerselskab og Nuna Advokater bidrager med jævne mellemrum til EnergiWatch som klummeskribenter om juraen på energi- og råstofområdet.

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs