Der har gennem den seneste tid været skrevet og sagt en del om Grønland, den frembrydende minedrift og jagten på olie. Grønland er ”hot”, og mange danske virksomheder følger med på sidelinjen og håber på det store gennembrud, som kan være springbrættet til nye forretningsmuligheder som leverandør til råstofindustrien. Men hvad ligger i kortene?

Medie: Lovende gasfund i Grønland

Den grønlandske regering (”Naalakkersuisut”) har offentliggjort sit udkast til en revideret olie- og mineralstrategi for perioden 2014 – 2018, som p.t. er i høring. Strategien indeholder indsatsmålene på bl.a. følgende hovedområder:

Olie og gas

Der er i dag udstedt eksklusive tilladelser til efterforskning og udnyttelse (produktion) i offshore områder, herunder to i området ud for Nuuk, syv i Disko vest, fem i Baffin Bay længere mod nord, og fire såkaldt ”Åben Dør” tilladelser i Sydgrønland. Endvidere blev der i december måned udstedt fire nye tilladelser i Nordøstgrønland.

For at fastholde det nuværende aktivitetsniveau er det hensigten løbende at udbyde nye tilladelsesområder for at kompensere for de licensblokke, som over tid vil blive leveret tilbage.

Naalakkersuisut agter i perioden 2014 – 2018 at gennemføre følgende nye udbudsrunder: Jameson Land  i Østgrønland (onshore) og Syd/Sydvestgrønland (offshore), begge som Åben Dør procedure fra og med 2014, Disko-Nuussuaq (onshore) som udbudsrunde i 2016, Baffin Bay (offshore) som udbudsrunde i 2016/2017 afhængigt af resultaterne af de planlagte efterforskningsboringer i regionen, samt Davis Strædet vest for Nuuk (offshore) som udbudsrunde i 2018. 

Olieselskaber vil ikke bore ved Grønland i 2014

Tidligere har de udbudte blokke været på 10.000 km2 eller mere (til sammenligning er Sjælland ca. 7.000 km2). Det foreslås nu, at der i stedet udbydes mindre blokke i størrelsesordenen 1.000 – 4.000 km2.

Et væsentligt punkt er det såkaldt ”government take”, som betegner den andel af overskuddet fra et givent projekt, som tilfalder den grønlandske regering i form af selskabs- og udbytteskat, statsdeltagelse (Nunaoil) og overskudsroyalty. På baggrund af en benchmark analyse foreslås der indført en ny ”government take”-model, der som noget nyt bl.a. indeholder licenshaverens betaling af omsætningsroyalty.

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Mineraler

Ved udarbejdelsen af de nye målsætninger har Naalakkersuisut foretaget en analyse af hvilke mineraler, der efterspørges på globalt plan. Jern, guld og kobber er de mest betydningsfulde i forhold til den markedsmæssige værdi globalt set.

I den kommende strategiperiode vil der ifølge udkastet blive fokuseret på potentialet for udbredelsen af nye større forekomster af jernlegerings- og basemetaller (primært jern, kobber og zink), sjældne jordarter, guld og smykkesten.

Zinkpotentialet i Nordgrønland vil få særlig opmærksomhed, og der vil i maj 2014 blive åbnet for ansøgninger på særlige vilkår for præ-definerede licensblokke for zink i Nordgrønland.

Grønland åbner nyt vandkraftværk

På uranområdet er der i forlængelse af ophævelsen af ”0-tolerancen” for brydning af uran og andre radioaktive mineraler behov for fastsættelse af nye regler og administrative rammer, bl.a. for et eksportkontrolsystem, ligesom ”safe guards” fra FN’s atomenergiagentur skal implementeres. En tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive grundstoffer vil derfor først kunne gennemføres, når disse forhold er på plads, hvilket de forventes at være primo 2016.

Også for mineraler foreslås indført en ny betalingsmodel, der bl.a. indeholder licenshaverens betaling af omsætningsroyalty, der differentieres for de forskellige typer mineraler.

Det er Naalakkersuisuts målsætning at meddele udnyttelsestilladelser, således at der i løbet af de næste fem år kan opstartes tre-fem miner. Sidste år fik London Mining udnyttelseslicens til sit jern-projekt nordøst for Nuuk. I pipeline ligger bl.a. Rubin-projektet ved Fiskenæsset (ca. 130 km syd for Nuuk), Kringlerne i Sydgrønland (sjældne jordarter), Kvanefjeld-projektet i Sydgrønland (sjældne jordarter med uran som biprodukt). Det er målet, at antallet af efterforskningstilladelser skal fordobles, således at antallet kommer op over 300 meddelte efterforskningstilladelser.

Strategiudkastet forventes behandlet i Grønlands Landsting i løbet af foråret.

Siemens vil sælge energi til grønlandske miner

EnergiWatch bringer løbende artikler med nyt om Grønland på råstofområdet udarbejdet af specialister på området fra Delacour Advokatpartnerselskab og Nuna Advokater.”