Grønland åbner nyt vandkraftværk

Grønland tager et nyt skridt mod en grønnere energiprofil.
I sidste uge blev landets femte vandkraftværk indviet ved byen Ilulissat, og med den tilføjelse vil 70 pct. af el- og varmeproduktionen fra det offentlige energiselskab Nukissiorfiit være baseret på vedvarende energi.
Det skriver WWF Verdensnaturfonden i en meddelelse.
Ifølge fonden vil det nye kraftværk erstatte et forbrug på 9 mio. liter olie om året og sammen med de fire øvrige vandkraftværker spare det grønlandske samfund for 174.200 ton CO2 årligt.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
”Grønland er et af de lande, der oplever de største klimaforandringer. Derfor er det både logisk og beundringsværdigt, at landet på denne måde gør en indsats for den grønne omstilling. Det er forbilledligt og burde inspirere resten af verdens lande,” siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WFF Danmark, i meddelelsen.
Hun udtrykker dog også bekymring over, at de grønlandske politikere ikke samtidig stiller krav om bæredygtig energiforsyning til de udenlandske aktører, som viser interesse for naturressourcerne i landet.
”Flere af de mineselskaber, der ønsker at opføre miner i Grønland, vil nemlig få deres energi fra gammeldags og forurenende energikilder med stor udledning af CO2 til følge,” skriver WFF og efterlyser en strategi på området.
Dansk Greenpeace-aktion mod Shell
Olieforbruget slog alle rekorder i 2012
Relaterede artikler:
Kinesisk oliegigant i kraftig fremgang
For abonnenter