Solinvestorer raser over minister

Klima- og energiministeriet vidste godt, at opførelsen af nye, store solcelleanlæg ville koste staten milliarder, hvis ikke man lavede loven om. Det gjorde man tre måneder senere, da flere investorer havde skudt penge i projekterne.
Foto: JP
Foto: JP

I marts sagde klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), at han var nødt til at "lukke et hul" i solcelleloven fra december for at komme såkaldte "solcellebaroner" til livs. Det gjorde han, fordi det ville koste staten milliarder af kroner i tilskud, hvis solcelleinvestorer valgte at koble flere store solcelleanlæg sammen og derved omgå en grænse på 400 kW.

Berlingske skriver i dag, at mange investorer nåede at sætte store summer penge i nye store solcelleanlæg i de tre måneder, der gik fra december til lovindgrebet i marts.

De investorer raser nu over, at dokumenter fra Klima- og energiministeriet viser, at embedsmænd kendte til "hullet" i december og allerede der overvejede senere lovændringer.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

Avisen skriver, at dagen før andenbehandlingen af loven den 14. december gjorde en afdelingschef en kollega opmærksom på problematikken og foreslog, at klima- og energiministeren forholdt sig til problematikken den følgende dag. Men det skete imidlertid ikke.

Regeringen bremser milliardinvestering i solceller 

"Jeg foreslår, at vi laver beredskab til ministeren herpå til 2. behandling i morgen og evt. skriver det ind i hans tale. Det har ikke været meningen, at nedenstående (sammenkobling af store anlæg, red.) skulle kunne lade sig gøre, så hvis reglerne, som vi har lavet dem nu, ikke forhindrer det, må vi jo nok tilbyde at lave nogen, der gør ;-)," refererer Berlingske fra afdelingschefens mail.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard udtaler, at han ikke mindes at være orienteret før tredjebehandlingen af lovforslaget og har nu bedt Energistyrelsen om en redegørelse for sagsgangen.

Samtidig er det kun få dage siden, at Martin Lidegaard meddelte, at regeringen og forligspartierne bag energiforliget nu igen forsøger at lappe ordningen ved at lancere en overgangsordning for de investorer, der nåede at investere i de store solcelleanlæg.

Politikere kommer solcelleinvestorer i møde 

Men ifølge avisen hjælper den langt fra alle.

"Med den her overgangsordning går vi konkurs. Det betyder, at vores medarbejdere skal finde på noget andet at lave, og kreditorerne mister deres penge. Det er da virkelig frustrerende at finde ud af, at ministeriet hele tiden har vidst, at de ville ændre loven – mens vi har arbejdet i god tro," udtaler Anders Bryld, adm. direktør i Viridis Solar, til Berlingske.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Ewii er et sted for mennesker, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt og dem der ikke kan det, de skal ikke være her," lyder det fra Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i Ewii, der ikke vil tolerere snyd i sin koncern. | Photo: Joachim Ladefoged

Ewii-ansatte har snydt med arbejdstid

For abonnenter

Job

Se flere jobs