Hos Glamsbjerg Fjernvarme på Fyn har man modtaget en nedslående nyhed fra Energiklagenævnet.

Klagenævnet har dømt et planlagt fjernvarmeprojekt til 50 mio. kr. ude.

Det sker efter, at Naturgas Fyns' distributionsselskab klagede over projektet, som ved hjælp af en varmepumpe, fliskedel og en ny transmissionledning mellem Glamsbjerg og Haarby ville genbruge spildvarme fra ostefabrikken Kerry.

Ved at køle spildvarmen fra fabrikken - der i dag varmer områdets gråspurve - kan der efter planen hentes 15.000 MWh, som skulle sendes videre til fjernvarmekunderne. Men det har Energiklagenævnet sagt nej til.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

"Vi havde sammen med vores rådgivere troet på, at det var muligt at udnytte spildvarmen fra Kerry. Vi havde egentlig også lyttet lidt til politikerne, der siger, at vi skal tænke grønt og være opmærksomme på, hvor vi kan lave besparelser. Vi mener, at projektet passer nøjagtigt med det, politikerne vil have, men så er lovgivningen åbenbart ikke fulgt med," siger Niels J. Lindeloff, bestyrelsesformand i Glamsbjerg Fjernvarme.

Billigere energi og mindre CO2-udledning

Ifølge projektforslaget, som er udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Dansk Fjernvarmes Projektselskab, ville lugtgenerne fra ostefabrikken blive reduceret i lokalområdet; overskudsvarmen ville reducere CO2-udledningen ved Glamsbjerg og Haarby, ligesom varmen ville blive billigere end den, der produceres i dag.

DONG blokerer solvarme-anlæg til 100 mio. kr. 

Men en udnyttelse af spildvarmen vil samtidig ramme Naturgas Fyns distributionsselskab på pengepungen. Selskabet sælger i dag lidt mere end 6 mio. kubikmeter gas om året til Glamsbjerg Fjernvarme, og salget vil ifølge selskabet falde med 70 pct., hvis spildvarmen fra Kerry bliver udnyttet, og der anlægges fliskedel og varmepumpe.

Men det kommer ikke til at ske. Energiklagenævnet har vendt tommelfingeren nedad til projektforslaget, som Assens Kommune tilbage i september 2012 godkendte.

Energiklagenævnet skriver selv i sin afgørelse, at projektet har “gode samfundsøkonomiske og miljømæssige intentioner”. Alligevel bliver det et nej. Det skyldes, at anlægget ikke alene vil udnytte spildvarme fra Kerry. Kedlen vil efter nævnets afgørelse også blive brugt til at producere store mængder fjernvarme ved hjælp af flis, og dermed fortrænges en del af gasforbruget. Det er ifølge nævnet i strid med gældende regler.

"Det forhold, at det samlede anlæg også løser problemer med lugtgenerne ved Kerrys produktion, ændrer efter Energiklagenævnets vurdering ikke på, at anlægget i det konkrete tilfælde må anses for at have bygningsopvarmning som hovedformål. Der er derfor ikke tale om et procesanlæg.”

Naturgas Fyn: Man skal følge lovgivningen

Hos Naturgas Fyn er man "selvfølgelig tilfreds" med afgørelsen. Det fortæller direktør for distributionsselskabet, Henrik Mygind Søndergaard.

“Jeg kan selvfølgelig godt se, at der er masser af spildvarme-projekter, som er en god idé, men vi skal også følge lovgivningen. Og projektet er ikke afvist, fordi man fortrænger naturgas med spildvarme, men fordi man fortrænger naturgas med en flisfyret kedel,” siger han.

“Vi er alle sammen interesserede i at have så god en samfundsøkonomi som muligt og belaste miljøet så lidt som muligt. På nogle punkter er lovgivningen måske hensigtsmæssig, og på andre punkter er den måske ikke. Skulle jeg eller fjernvarmen lave lovgivningen, så den måske anderledes ud, men det er politikerne, der laver lovgivningen, og vi følger den.”

Glamsbjerg Fjernvarme kan ikke anke sagen til en administrativ myndighed men skal omkring domstolene, hvis sagen skal prøves igen. Det er der dog ingen planer om - her mener man i stedet, at politikerne bør se på lovgivningen. Og så undrer man sig over, at projektet ikke kan gennemføres, fordi fjernvarmeværket står bag det.

Glamsbjerg Fjernvarme: Mærkværdig lovgivning

"Hvis Kerry havde lagt navn til projektet, så havde Energitilsynet givet 60 pct. i tilskud til samtlige anlægsudgifter," siger bestyrelsesformand Niels J. Lindeloff.

Men det har virksomheden, der er en verdensomspændende koncern, ifølge bestyrelsesformanden ikke ønsket, fordi tilbagebetalingstiden er for lang i forhold til de rammer, man opererer med i industrien.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

"De siger, at der skal være payback på 3-5 år. Vi siger derimod, at kan vi udnytte spildvarmen, så er det godt for samfundet og miljøet, også selvom det først giver afkast om 10-15 år. Det er min opfattelse, at det er lovgivningen, der måske skal ses på. Ellers må vi blot konstatere, at beboerne herude har en større varmeregning end andre steder. Indtil videre i hvert fald. Vi gør hvad vi kan for at finde på nye tiltag," siger Niels J. Lindeloff.