Cleantechens vindere og tabere

Hvordan klarer de forskellige cleantechteknologier sig i forhold til hinanden, og hvad spiller ind på deres performance?
De spørgsmål er udgangspunktet for en ny rapport, som Dansk Energi og Miljøministeriet udgiver i morgen, og hvis formål er at give indblik i, hvad Danmark bør satse på i fremtiden.
Rapporten er udarbejdet af konsulentfirmaet Brøndum & Fliess, som bl.a. har gennemgået afkastningsgrader for ca. 650 danske cleantechvirksomheder i 2007-2011.
Overordnet viser rapporten, at den gennemsnitlige afkastningsgrad blandt cleantechfeltets virksomheder i 2011 var på 3,7 pct. mod 6,3 pct. i 2007 - dvs. over 40 pct. mindre. Afkastningsgraden er dog markant højere i 2011 sammenlignet med både 2009 og 2010 efter finanskrisens rystelser.
Men dykker man som grøn investor ned i de enkelte cleantechområder, tegner der sig et billede af, at det især er virksomheder, der arbejder med energieffektiviseringer, som er værd at satse penge på.
Et eksempel for andre
Området, som f.eks. inkluderer køleudstyr, bio- og kemiteknologi osv., ligger i top med en afkastningsgrad på 8,4 pct. for 2011 og har klaret sig stabilt siden 2007.
”På energiområdet er det tydeligt, at virksomheder, der arbejder med energieffektivisering, generelt er succesfulde, målt på afkast. Der er en del eksempler på, at virksomhederne i deres egenskab af at være fremstillingsvirksomhed både tilbyder kunderne produkter og tilknyttet rådgivning. Sådanne kombinerede forretningsmodeller på energiområdet kan cleantechvirksomhederne generelt lære af,” fremhæver i rapporten.
Samlet set er det dog inden for cleantechområdet affald og genbrug, der siden 2007 har haft den største procentvise vækst i afkastet på 22,9 pct.
Brændselsceller sakker agterud
Både når det gælder 2011 og hele den undersøgte periode er billedet klart, når det gælder taberne i cleantechindustrien.
Rapporten viser, at det er virksomheder inden for luft og miljø (f.eks luftrensning og ventilation), energilagring og energiinfrastruktur- og distribution, der klarer sig dårligst.
Ikke mindst energilagring – dvs. brændselsceller m.m. – halter gevaldigt efter og har haft en negativ udvikling på -133,5 pct. siden 2007.
Rapporten oplister også afkastningsgraden i forhold til cleantechteknologier (se tabel 2), og her tydeliggøres billedet af den svage udvikling for brændselsceller, som over perioden er gået tilbage med ca. 50 pct. (dog målt på baggrund af forholdsvis få virksomheder).
Omvendt viser udviklingen, at teknologierne geotermisk energi – og til dels fjernvarme - niveaumæssigt ligger højest, og at smartgrid-området, genanvendelse af ressourcer og fjernvarme udviklingsmæssigt har oplevet den mest positive udvikling i afkastningsgrad.
Afkastningsgrader 2007-2011 (i pct.) fordelt på cleantechområder:
Afkastningsgrader 2007-2011 (i pct.) fordelt på udvalgte teknologiområder: