
Lederne af G7-landene, der tirsdag afslutter deres tredagesmøde i München i Tyskland, er blevet enige om, at begynde en evaluering af hvordan man kan indføre et prisloft på russisk olie og gas.
Det skriver Bloomberg News.
”Vi gentager vores engagement i at udfase vores afhængighed af russisk energi,” lyder det i en fælles udtalelse fra G7-lederne, som Bloomberg har set.
”Derudover vil vi undersøge yderligere tiltag for at forhindre Rusland i at tjene penge på landets aggressionskrig,” lyder det videre.
G7-landene består af Vestens syv førende industrinationer: USA, Canada, Japan, Storbritannien, Frankrig, Italien og Tyskland.
Europæiske råvareaktier løftes fortsat af kinesisk coronalempelse
G7 ventes at dele hensigt om indførelse af prisloft på russisk olie