EnergiWatch

G7 ventes at dele hensigt om indførelse af prisloft på russisk olie

G7 mødte hinanden i Tyskland søndag, hvor de frem til tirsdag vil diskutere og forhandle. På dagsordenen er blandt andet sanktioner mod Rusland.

De store industrilande i G7-gruppen - USA, Canada, Japan, Storbritannien, Frankrig, Italien og Tyskland- har også øget deres økonomiske pres på Rusland med planer om at fastsætte et prisloft for russisk olie. | Foto: POOL/REUTERS / X80003

G7-landene ventes at annoncere hensigten om at indføre et prisloft på russisk olie for at stramme skruen yderligere om Rusland.

Det oplyser repræsentanter fra den amerikanske regering til Bloomberg News.

Omfanget af prisloftet er endnu ukendt. Det vil dog alt andet lige gøre indhug i Ruslands - og Vladimir Putins - indtjening på olien.

G7 mødte hinanden i Tyskland søndag, hvor de frem til tirsdag vil diskutere og forhandle. På dagsordenen er blandt andet sanktioner mod Rusland.

Særligt USA og Italien søger måder at begrænse pengestrømmene til Rusland, uden at det uhensigtsmæssigt sender oliepriserne i vejret.

Det er dog endnu sparsomt med detaljerne om, hvordan prisloftet vil blive indført, og hvordan niveauet for et eventuelt prisloft vil ligge.

Indtil videre er der dog enighed blandt G7-landene om at undersøge sanktionsmulighederne, hvilket også vil fremgå i det endelige kommuniké efter mødet.

Parterne ventes under alle omstændigheder ikke at nå til enighed inden tirsdag. I stedet vil medlemslandenes finansministre udarbejde en løsning sammen, oplyser en talsmand fra Biden-administrationen til Bloomberg News.

USA har som mulighed til prisloftet foreslået at indføre restriktioner mod forsikringsbranchen og andre services, der er involveret i fragten af russisk olie. Mekanismen vil sikre, at russisk olie kun kan fragtes, hvis det er solgt til under en fastslået pris. Det vil dog også kræve, at EU ændrer på sine eksisterende sanktioner.

Olieprisen har få udsving mens handlerne skæver mod topmøde

Biden vil gøre benzin og diesel billigere i tre måneder

IEA: Olieproduktionen får svært ved at følge efterspørgslen i 2023

Mere fra EnergiWatch

Aker BP vil udbygge for milliarder

Det norske olieselskab har onsdag leveret en udbygningsplan for olieprojektet Trell og Trine til det norske olie- og energiministerium, som ventes at omfatte 25 mio. tønder olieækvivalenter.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs