Norsk politiker beskylder modstandere for at have placeret rensdyr

Et omdiskuteret norsk område, der skal være hjemsted for en vindmøllepark, er blevet centrum for beskyldninger om, at rensdyr bevidst skulle være sat ud som del af en protest.
Foto: Casper Dalhoff/THULE08
Foto: Casper Dalhoff/THULE08

I de seneste par dage har en ret så usædvanlig debat bredt sig i det norske. Stortingspolitikeren Hanne Dyveke Søttar fra Fremskrittspartiet (Frp) har nemlig fremsat beskyldninger om, hvorvidt de rensdyr, der er at finde på Øyfjellet er kommet på egen hånd, eller om de er fragtet til stedet.

"Præsident (for Stortinget, red.), det her er snaufjell (fjeldområde over trægrænsen, red.). Det er 800 meter over havet, og det er ikke et græsningsområde. Og som jeg nævnte, Præsident, så har der ikke været rensdyr der. De dukkede pludseligt op i 2018, da de blev fragtet ind med lastbil og færge. Og hvorfor, det kan man kun spekulere i," lød det fra Søttar på talerstolen.

Forklaringen fra stortingspolitikeren giver de lokale dog ikke meget for. Leder for området mener, at det er en udtalelse, der kommer af manglende indsigt i, hvad der sker uden for Stortingets mure.

"Jeg er ikke overrasket over at sådanne udtalelser kommer. Det føjer sig ind i rækken af andre udtalelser, som jeg må kalde for dumhed," siger Torstein Appfjell, der er leder i det berørte Jillen-Njaarke rensdyrgrænsningsområde nær Øyfjellet og driver rensdyrbrug, til NRK.

Han lægger vægt på, at rensdyrene ikke færdes i de samme områder hele tiden, ligesom de ikke besøger det samme område hvert år. Derfor er det tilfældigt, at rensdyrene de seneste år har været på Øyfjellet og ikke udtryk for protest mod vindmølle-planerne.

Også protestgruppen Motvind har overfor Europower afvist, at rensdyrene skulle være placeret på stedet som led i en protestaktion.

Udskudt igen

Beskyldninger kom frem i sidste uge, da der var høring i Stortinget om vindmølleparken på 75 møller på Øyfjellet, da partiet Rødt har fremsat forslag om at NVE’s vedtag om forlængelse af fristen for parken bør omgøres. Det var her, tanken om de plantede rensdyr blev fremsat.

Øyfjellet Wind søgte i juli 2020 om forlænget frist til opstart og fik godkendt ansøgningen til februar med en ny deadline, der er sat til 30. december 2022 frem for december 2021.

Forslaget om at tilbagerulle forlængelsen fik dog ikke den nødvendige opbakning, og det ser ud til, at møllearbejdet kan fortsætte i området.

Udvikleren Eolus har valgt Nordex som leverandør til parken, der med 400 MW tillige er udviklerens største projekt nogensinde. Den tyske producent skal levere 72 af sine N149/5.X-møller, der dermed har en gennemsnitlig rating på 5,55 MW.

Foruden de to og kapitalfonden Aquila Capital er også aluminiumsproducenten Alcoa Norway med inde over projektet som aftager via en 15-årig PPA.

Nordex har tillige fået en servicekontrakt på 20 år med i kontrakten til projektet, der nu forventes færdigt i efteråret 2022. Servicekontrakten kan dog forlænges til at vare i 30 år.

Nordex napser storordre fra Vestas-kunde

 

Norge river op i debat om sorte vindmøller 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også