EU vil have Taiwan til at slappe af med lokale krav

Taiwan skal efterleve WTO's regler og stoppe med sine strenge krav om lokalproduceret indhold i havmølleparkerne, appellerer EU's handelskontor.
Foto: Ørsted
Foto: Ørsted

Det taiwanske havvindmarked har i de seneste år været det mest løfterige i Sydøstasien for vestlige producenter. Med tildeling og udbud af mere end 5 GW og udsigt til endnu mere har østaten været de første brohoved til Asien og har tiltrukket et væld af aktører på såvel udviklings- som producentsiden.

Det sidste har i stigende grad også været en forudsætning. For Taiwan kræver, at stadig flere elementer produceres lokalt – fra aktuelt 16 komponenter er der planlagt endnu mere i kommende udbud.

Men det medfører en unødvendig byrde på udenlandske investorer og reducerer konkurrencedygtigheden på markedet. Det fastslog chefen for EU's økonomi- og handelskontor, Filip Grzegorzewski, på et seminar tirsdag.

"Taiwan har ambitionen om at blive et regionalt centrum, men det vil vi kun gøre, hvis vi er i samme båd, og vi vil kun gøre det hvis Taiwan, ja, åbner sig," sagde den europæiske udsending ifølge Focus Taiwan.

Appellen fra EU er, at der indfinder sig en større grad af realisme hos de taiwanske myndigheder. Også andre lande i regionen som Japan, Sydkorea og Vietnam er i gang med at åbne deres havvindmarkeder, men hvis Taiwan holder fast i sine krav om lokalproduceret indhold, risikeres der at blive skabt et "fragmenteret asiatisk marked", sagde Filip Grzegorzewski.

Han blev på seminaret flankeret af EU-Kommissionens direktør for energipolitisk strategi og koordination. Hendes anmodning var tilsvarende, at Taiwan efterlever reglerne i verdenshandelsorganisationen, WTO.

MHI Vestas sikrer Taiwansk aftryk med havnefabrik

Ørsteds taiwanske skruetvinge lykkedes kun delvist

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også