Statnett frygter dyrere strøm i fremtiden

Hvis Norge sætter en dæmper på energiudviklingen, kan det føre til strømunderskud og dyrere el end i nabolande, lyder det fra Statnett.
Foto: Øivind Haug / Statnett
Foto: Øivind Haug / Statnett

Der skal anlægges mere energi, hvis Norge skal kunne følge med det stigende elbehov. Sådan lyder det i Statnetts markedsanalyse for Norden og Europa 2020-2050.  

I sin analyse antager Statnett, at prisudviklingen vil være større end først forventet, hvis man stopper udbygningen af energikilder i Norge.

”Med det forbrug, der ligger til grund for basisscenariet i vores analyse, vil Norge få et kraftunderskud og højere elpriser sammenlignet med vores nabolande, hvis der ikke kommer ny produktion foruden det, der allerede nu er under opbygning,” skriver Statnett.

Systemoperatøren forventer, at der frem mod 2030 vil være rigeligt med energi i de nordiske lande, men herefter vil mindre fossil produktion og mindre termisk produktion i kombination med et øget forbrug føre til, at effektbalancen igen falder.

”I Norge forventer vi en betydelig vækst i forbruget. Denne vækst er betydelig større end i den foregående analyse og det skyldes både planer for elektrificering og ny industri,” skriver Statnett i analysen.

Ifølge Statnett betyder det en stigning fra det nuværende niveau på godt 140 TWh til 180-190 TWh i 2040-50.

Sytemoperatøren skriver også i sin analyse, at det ville være oplagt, at anlægge vindenergi, da det fortsat skulle være den mest rentable mulighed.

”Hvis vi ser bort fra indgrebet i naturen, ville det billigste være at dække det voksende behov for el med yderligere udvikling af landbaseret vindkraft og vandkraft. I vores opdaterede analyse er vindkraft på land stadig økonomisk rentabelt uden subsidier,” skriver Statnett.

Statnett kalder selv beslutningen om, hvorvidt der vil komme mere energiproduktion for politisk. Og især i Norge er øget elproduktion politisk. Der er nemlig ret så stor modstand i befolkningen når det kommer til at anlægge især nye vindmøller på land.

De seneste år har der været et boom i ny vindkraft i Norge, og det har ikke alene ført til flere vindmøller, men også flere vrede borgere. Blandt andet har protestgruppen Motvind over 20.000 medlemmer.

Motvind har som bevægelse stået bag en del demonstrationer mod anlæggelser af nye vindmøller, men har også forsøgt sig med at sagsøge flere udviklere af vindmølleparker. Dog endnu uden det store held.

Dansk-norsk forbindelse er repareret

Norge fremrykker netinvesteringer for milliarder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også