Gennem årene har den altid fantasifulde Georg Gearløs opfundet mange ret imponerende ting. Som det transportable hul, flyvende biler og en maskine, der sorterer affald og laver guld ud af restproduktet.

Opfinderen har dog så vidt vides aldrig siddet i Andebys økonomiudvalg og foretaget afgiftsanalyser. Hvilket måske heller ikke ville borge for den sjoveste børnelæsning. Alligevel bringer Klimarådets anbefaling om at indføre en CO2-afgift for regeringens energiminister mindelserne hen på den del af hjemmebiblioteket, hvor de gamle Anders And-blade gemmer sig.

"Det er faktisk en lille smule fantasiløst altid bare at pege på CO2-afgifter. Det er, som om at det er blevet et vidundermiddel, der kan løse alle klimaproblemer. Der findes ikke noget sted i verden, der har introduceret sådan en Georg Gearløs-agtig model, som Klimarådet foreslår," konstaterer Dan Jørgensen i et interview med Børsen.

Georg Gearløs i andre lande

Med andre ord kommer der ikke til at være CO2-afgifter med i det klimaudspil, regeringen præsenterer onsdag. Ministeren erklærer sig i interviewet "overrasket" over, at regeringens støttepartier bakker op om en CO2-afgift og peger på, at den danske vindindustri er blevet verdensførende ved hjælp af statsstøtte, hvilket han giver prædikatet "den socialdemokratiske model".

Der findes dog adskillige steder i verden, hvor en CO2-afgift allerede er indført. Uanset om det er den britiske Gyro Gearloose-model, den svenske Oppfinnar Jocke-model eller den tyske Daniel Düsentrieb-model, der træder i kraft ved årsskiftet med en CO2-afgift på 25 euro/ton (186 kr./ton) stigende til 55 euro/ton (410 kr./ton) i 2025. Mens Danmark teknisk set også betaler CO2-afgift via EU's ETS-system.

Klimarådets anbefaling i marts lød på en afgift, der frem til 2030 skulle stige til 1.500 kr./ton. Dog med mulighed for at kompensere konkurrenceudsatte virksomheder i form af bundfradrag for at tage højde for kulstoflækage.

I rådets optik vil en afgift være afgørende i forhold til at nå regeringens mål om en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030. Både ved at reducere incitamentet til at anvende fossile brændsler og ved at skabe finansiering til f.eks. statslig støtte af klimavenlige teknologier.

Klimarådets Lille Hjælper

Allerede ved lanceringen erklærede Dan Jørgensen sig skeptisk over for en afgift. Om end dog ikke blankt afvisende.

"Vi er slet ikke der, hvor vi er inde og diskutere, hvem der skal betale hvor meget. Men vi kommer i forhandlingerne til at se på afgiftsinstrumenter generelt. Og jeg har også noteret mig, at der er flere partier, som peger på det her instrument, så derfor kommer vil til at diskutere det," sagde han dengang til Ritzau.

Nu var Klimarådets præsentation den 9. marts også noget nær det sidste, der skete, før Danmark og verden lukkede ned på grund af coronavirus. Dan Jørgensens afvisning en CO2-afgift nu skal da også ses i pandemiens prisme, og han afviser heller ikke kategorisk over for Børsen, at afgiftsspørgsmål kan komme på forhandlingsbordet, efter sommerferien.

Tidligere på måneden plæderede Klimarådet for, at politikerne kunne give samfundet en Lille Hjælper under coronakrisen. En pakke inkluderende midlertidige tilskud kunen vedtages inden sommerferien, mens implementeringen af de nødvendige CO2-afgifter – der altså gradvis skal indfases over en tiårig periode – kunne vente til efter coronakrisen, foreslog rådet.dcx

Minimal opbakning til CO2-afgift fra klimapartnerskaberne

Dan Jørgensen: Partiers kreativitet er afgørende i klimaplan

Minister forbeholden over for klimaråds afgift på drivhusgas

Klimarådet anbefaler CO2-afgift på 1.500 kr.