Startskuddet for danmarkshistoriens vel nok største energipolitiske satsning har nu lydt. Efter et udtalt fravær af nye initiativer siden valget sidste sommer har energiminister Dan Jørgensen besluttet, at Klimarådets tiårsrapport er startpistolen, der indleder de politiske forhandlinger om klimahandlingsplanen, der skal fastlægge mål og midler for, hvordan Danmarks CO2-udledning reduceres med 70 pct. i 2030.

Og regeringens uafhængige klimapanel skyder med skarpt.

Med hvad der kan blive verdens højeste CO2-afgift som rygrad præsenteres et væld af anbefalinger over rapportens 154 sider. Såvel i som udenfor den klassiske energipolitiske sfære. Mens især de sidste 10 procentpoint frem til målstregen giver økonomisk mælkesyre i benene med en anslået samfundsøkonomisk merudgift for reduktionen på omkring 16 mia. kr. alene i 2030.

At ministeren har udset sig rapporten som startblok for forhandlingerne, betyder dog heller ikke, at den nødvendigvis er ren fornøjelseslæsning for socialdemokrater. Bemærkninger som "fordelingseffekter bør i Klimarådets optik ikke stå i vejen for at bruge afgifter som et effektivt klimainstrument", skaber næppe flere venner i den nye regering, end rådet havde i den forrige. Ikke at det da heller er formålet.

"Klimarådet har altid været og vil blive ved med at være en uafhængig institution. Vi har helt simpelt forberedt den rapport og de forslag, som vi mener, er de rigtige – og de billigste i forhold til at nå de mål, som regeringen og et meget bredt flertal i Folketinget har sat," fastslår formand Peter Møllgaard.

Strakshandlinger

En række af de forslag behøver politikerne end ikke færdiggøre klimahandlingsplanen for at gennemføre, mener han. Ikke mindst i varmesektoren bør der tages øjeblikkelige initiativer som yderligere at reducere elvarmeafgiften samt ophæve brændselsbindingen og kraftvarmekravet. Mens det følgende havvindudbud efter næste års udbud af Thor-parken også straks bør rykkes frem ifølge Klimarådet.

Umiddelbart mere teknisk er anbefalingen om at opjustere CO2-prisen i de samfundsøkonomiske beregningsmodeller. I Finansministeriets aktuelle nøgletalskatalog koster et ton CO2 i 2030 192 kr. inden for kvotesektoren og 332 kr. uden for. Det betyder, at f.eks. grønne fjernvarmeprojekter afvises, fordi de på papiret ikke er samfundsøkonomiske.

Men modelprisen afspejler langt fra den reelle CO2-pris ved en reduktion på 70 pct., fastslår Klimarådet.

Det relaterer sig også til den mest omkalfatrende anbefaling: Indførelse af en drivhusgasafgift, der frem mod 2030 gradvist skal stige til omkring 1.500 kr. per ton CO2-ækvivalent. Afgiften for CO2 og andre klimagasser som metan og lattergas skal erstatte energiområdets nuværende "rodebutik af forskellige afgifter og tilskud".

Essentiel afgift

Forslaget om en CO2-afgift er ikke ny hos Klimarådet, lige som der da også allerede betales en sådan gennem EU's kvotesystem. Men det er første gang, at klimapanelet sætter tal på – og vel at mærke et markant højere tal end den europæiske kvotepris, der aldrig har været højere end godt 200 kr./ton.

"Vi har en række forslag, men drivhusgasafgiften er en helt essentiel del af vores pakke. Den er et bærende element, fordi det er med til at sikre omstillingen væk fra teknologier, der udleder drivhusgasser, til teknologier, der ikke gør," opridser Peter Møllgaard og slår fast, at selv om det ikke er mejslet i sten, at netop 1.500 kr. er det rigtige beløb for en afgift, så er det ikke grebet ud af den CO2-frie luft.

"Du kan sige, at det er tænk-på-et-tal, men der er gjort tanker om, hvorfor det er et fornuftigt tal. For selvfølgelig skal vi starte med at bringe de billigste teknologier i anvendelse, men efterhånden som det bliver sværere, så kommer teknologierne til at nå målet om de 70 pct. også til at koste mere og ifølge vores nuværende beregninger omkring 1.500 kr./ton CO2-ækvivalent."

Notabener til afgiften

Der kan da også være brug for en højere udledningspris end den i EU's kvotesystem. For nok har den især i det seneste års tid været med til at gøre vind og sol billigere end kul. Men kvoteprisen har langt fra presset nok på i forhold til at presse fossil energi som naturgas ud af systemet, endsige til bredt set at tvinge en for alvor mere klimavenlig produktion igennem.

Klimarådet pointerer da også, at flere lande som Storbritannien, Norge, Sverige og snart også Tyskland har supplerende CO2-afgifter. Ingen dog tilnærmelsesvist så høje som de 1.500 kr./ton, rådet lægger op til.

Rapporten er dog heller ikke blind for den oplagte bagside af medaljen for højeste CO2-afgifter. At det risikerer blot at flytte udledningen – inklusiv hvad der følger af produktion, arbejdspladser og skatteindtægter – til lande, hvor udledningen er billigere. Såkaldt kulstoflækage. Det skal imødegås dels ved, at EU's kvotepris modregnes i energisektoren, dels at konkurrenceudsatte sektorer gives mulighed for fradrag i afgiften.

Derudover nævnes yderligere aspekter omkring afgiften. Blandt andet at den omstridte biomasse kun som nu skal være afgiftsfritaget, såfremt den kan dokumentere at efterleve krav om klimabæredygtighed, og at privatpersoner – der vil blive massivt ramt af afgifterne i form af f.eks. øget brændstofafgift på ca. 4 kr./liter – kan kompenseres i form af en grøn check eller andre ikke-relaterede politiske eller sociale indsatser.

Bundfradrag i lækagen

Peter Møllgaard mener dog ikke, at de mange notabener hverken underminerer en drivhusgasafgift, eller gør den lige så uigennemskuelig som det eksisterende system.

"Det synes vi faktisk ikke. I virkeligheden er det en forenkling, hvor der ryddes op i kludetæppet af afgifter og tilskud på energiområdet, så man samlet set får et mere effektivt og forvridende afgiftssystem," siger han.

"Så er det klart, at man er nødt til at kompensere konkurrenceudsatte virksomheder for at tage højde for kulstoflækage. Men vores model med et bundfradag skaber i højere grad et incitament til at gøre produktionen mindre udledende, end til at flytte hele eller dele af den til udlandet."

Tilgangen flugter også med rammerne for den kommende klimalov, hvis oplæg tilsiger, at det danske erhvervsliv skal "udvikles og ikke afvikles".

Lineært loft i 2025

Et andet aspekt i klimaloven, der forventes vedtaget i løbet af foråret, er, at den skal sætte femårige delmål. Klimarådet har derfor også i rapporten reserveret et afsnit til 2025, hvor der første gang skal gøres status.

Status lige nu er, at den danske udledning er reduceret med ca. 38 pct. i forhold til basisåret 1990. Trækkes en lige streg frem til 2025 tilsiges en reduktion på 54 pct. Med tanke på panelets vidtrækkende anbefalinger og opfordringen til handling allerede inden vedtagelsen af en klimahandlingsplan, var det måske oplagt, at der blev lagt op til endnu større reduktioner om fem år.

Det er imidlertid ikke tilfældet.

En reduktion på 54 pct. vil kræve at yderligere 3 mio. ton CO2e skæres af i 2025 end ved 50 pct. Blandt andet med tanke på den seneste tids begrænsede mængde ny lovgivning og den naturlige tidsforskydning mellem politik og effekt, kan det være rigeligt svært at nå. Ifølge Klimarådet vil det kræve mindst en af tre faktorer: Produktionsnedgang i industrien, produktionsnedgang i landbruget eller begrænsning af bilkørslen.

"De tre nævnte omstillingselementer er praktisk mulige at realisere, hvis tilstrækkeligt skrappe virkemidler tages i brug, men de samfundsøkonomiske omkostninger er formodentligt ganske store set i lyset af, at 3 mio. ton CO2e er et ganske markant reduktionsbehov. Alt i alt taler det for et mere lempeligt 2025-mål end 54 pct.," slås det fast i rapporten, hvor politikerne advares mod at sætte i en forhastet spurt, nu hvor startskuddet er lydt.

"Derfor er Klimarådets anbefaling, at denne procentsats bliver den øvre grænse, således at intervallet hedder 50 til 54 pct. reduktion i 2025 i forhold til 1990."

Klimarådet anbefaler 3 GW havvind mere i 2030

Kontroversielt klimagreb får central rolle i klimarapport

Biogas får krammer og strammer i klimarapport 

Dan Jørgensen indkalder til forhandlinger om klimahandlingsplan