Dansk Energi og DI i ny klima-alliance

Brancheorganisationerne forpligter sig over de næste to år til at komme med nye svar på, hvordan erhvervslivet kan bidrage til at løse den internationale klimakrise i et samarbejde med Christiansborg såvel som befolkningen.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Dansk Energi og DI går sammen i nyt tiltag under navnet Erhvervslivets Klimaalliance. Brancheorganisationerne forpligter sig dermed til at udvikle nye og langsigtede svar på, hvordan erhvervslivet kan bidrage til at løse klimaudfordringen.

Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse.

"Klimaudfordringen er så gennemgribende, at ingen kan løse den alene. Vi får brug for at udvikle nye og langsigtede svar – på tværs af sektorer, hvis vi skal nå i mål med regeringens ambition, at Danmarks udledning af klimagasser senest i 2030 skal være reduceret med 70 pct. Derfor stifter vi nu Erhvervslivets Klimaalliance," udtaler Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI, i meddelelsen.

Tiltaget, som forløber over de næste to år, kommer i kølvandet på regeringens såkaldte klimakontrakter, der består i en invitation til erhvervslivet om at komme med forslag til, hvordan udviklingen af klimagasser kan reduceres inden for forskellige sektorer.

"Vi skal have udviklet nye løsninger med afsæt i tre centrale spor: Vi skal udbygge den vedvarende energi – og lagre og bruger den rigtigt. Vi skal udnytte energien langt mere effektivt – og på tværs af sektorer. Og så er der brug for, at vi elektrificerer hele vores samfund. Det vil kræve nye svar, nye og anderledes partnerskaber, og ny teknologi at nå hele vejen. Og dem vil vi på erhvervslivets vegne bidrage til at finde," siger Lars Sandahl i meddelelsen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie CleantechWatch)

Polen og Litauen anser Nord Stream 2 for sikkerhedstrussel

"Vi vil have en klimalov på plads. Inden jul, ikke?"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også