Fredag spillede Nord Stream 2 AG et overraskende kort. Det Gazprom-ejede selskab, der står bag den kontroversielle gasrørledning mellem Rusland og Tyskland, droppede sin oprindelige ansøgning fra 2017 om at føre linjen gennem dansk søterritorium ud for det sydøstlige Bornholm.

Det betyder ikke, at Gazprom dropper Nord Stream 2. Russernes intense lobbyarbejde i Danmark har i de seneste uger kunnet ses ved såvel arrangementer ved folkemødet på Bornholm som et pressemøde sammesteds i sidste uge. Men i stedet fokuserer de på at få godkendt en af de øvrige to foreslåede ruter, der behandles af Energistyrelsen, og som modsat den oprindelige går uden om dansk territorialfarvand.

Det overraskende består primært i, at der ikke er nogen oplagt grund til at droppe den første ansøgning.

Nuvel, Danmarks nye udenrigsminister er ikke just fan af gasrørledningen.

"Det er afgørende vigtigt for sikkerheden i Europa at stoppe Nord Stream 2," sagde Jeppe Kofod (S) så sent som i februar til DR.

Men det er svært at se, at risikoen for et afslag skulle være tilstrækkelig grund til at droppe ansøgningen. Ikke  mindst fordi den kører uafhængigt af de øvrige to. Til gengæld spiller russerne – der anklager Danmark for at forhale tilladelsen af politiske grunde – danskerne et kort af hånden.

For mens den første ansøgning kunne afvises med henvisning til sikkerhedspolitiske hensyn, efter Folketinget i 2017 vedtog en lov, der med retroaktiv virkning gjorde det muligt at sige nej til oversøiske byggeprojekter i dansk territorialfarvand, gælder det ikke de øvrige to. De eneste hensyn, Danmark skal tage i godkendelsen af de andre ruter, er til ting som fiskeri, skibsfart og ammunition fra krigens tid.

816 dage

Om der er hold i russernes anklage om politiske, danske motiver overlades trygt til fri fortolkning. Dog kan det bemærkes, at mens den første Nord Stream-gasrørledning – der løber tæt ved den nu droppede rute lige syd for Bornholm – tog 230 dage for Energistyrelsen at godkende i 2009, hvor forholdet til Rusland ulig var noget bedre. Fredag havde styrelsen behandlet ansøgningerne om Nord Stream 2 i foreløbigt 816 dage.

At der foregår et storpolitisk spil om gasrørledningen er da heller ingen hemmelighed. Hvor russerne forsøger at hive Danmark i en retning, hiver USA i den modsatte, mens EU på tredje år er splittet mellem bl.a. Frankrig og Polen, der er imod Nord Stream 2, og Tyskland, der er for. Men at ikke bare Danmark men også samtlige øvrige parter kan have motiver for deres holdning ud over de officielle begrundelser er også ret oplagt.

Broderskab

Fra russisk side udlagde Nord Streams bestyrelsesformand, Tysklands tidligere kansler Gerhard Schröder, tidligere på måneden teksten:

"Danmark sætter Europas forsyningssikkerhed over styr," sagde han til Reuters med henvisning til, at det forventede fald i fremtidig gasproduktion fra bl.a. Holland og Danmark vil gøre den nuværende forsyning utilstrækkelig.

Imidlertid har russerne under hele forløbet været anklaget for at været motiveret af andet end altruistiske hensyn til frysende europæere. At det statskontrollerede gasselskabs udvidelse af den direkte forbindelse til Tyskland gav en kærkommen mulighed for at kunne skrue ned for leverancen via eksisterende rørledninger gennem Østeuropa uden for store økonomiske konsekvenser for russerne selv.

Det gælder ikke mindst den transsibiriske hovedpulsåre med det lidt påfaldende kælenavn Bratstvo – Broderskab – der løber igennem Ukraine. Mindst siden den russiske intervention og annekteringen af Krim-halvøen i 2014 har det været småt med broderkærligheden mellem landene. Hvilket blandt andet har manifesteret sig i adskillige konflikter om leverancer og transit af gas.

Molekyler af frihed

"Dette projekt truer energi- og den nationale sikkerhed hos vores allierede i Europa og øger Ruslands kontrol over regionens energiforsyning," sagde en talsmand for USA's energiminister Rick Perry i sidste måned til Financial Times i forbindelse med kongressens forslag om at indføre sanktioner mod selskaber, der er involveret i Nord Stream 2.

Imidlertid kan også amerikanerne have andre motiver end atruistiske hensyn til europæiske varmekunder. Donald Trumps doktrin om amerikansk energy dominance understreger, at energipolitik set fra Washington er magtpolitik, mens området siden USA i 2015 ophævede sit mangeårige forbud mod olieeksport har antaget en helt nye skikkelse. Fra at være verdens største energiimportør øjnes nu et eksporteventyr.

Siden 2005 har indvindingen af billig skifergas boomet i USA. Det gjorde allerede for ti år siden, at Rusland blev overhalet som verdens største gasproducerende land, og siden er den amerikanske produktion steget med yderligere godt en tredjedel til til 2,87 mia. m3 om dagen. En overflod der søges eksporteret som flydende naturgas (LNG) – eller "molekyler af amerikansk frihed", som USA's energiministerium omdøbte det i sidste måned.

Endnu er eksporten relativt begrænset men kraftigt stigende. Fra den første afsending i april 2016 til EU og USA's fælles erklæring sidste juli om at øge energisamarbejdet er eksporten steget med 272 pct. De nyeste tal fra marts viste en europæisk rekordimport på mere end 1,4 mia. m3. Mens det statsejede polske energiselskab PGNIG i forrige uge underskrev en aftale med amerikanske Venture Global LNG om køb af 1,5 mia. m3 årligt.

At fiske i rørte vande

Selv om Danmark med den midlertidige nedlukning af Tyra-feltet senere i år står til at overgå fra eksportør til importør af gas, spiller det aspekt næppe nogen større rolle. Uagtet om gassen kommer fra Rusland, USA eller et tredje sted.

I årevis har de danske myndigheder forsøgt at lægge beslutningen over til EU. Men trods indgåelsen af et nyt gasdirektiv, der sætter visse regler for udefrakommende rørledninger, fratager det ikke Danmark rollen som det eneste transitland, der mangler at tage stilling til Nord Stream 2.

Derfor er det store spørgsmål snarere, hvem man mindst har lyst til at lægge sig ud med. Russerne, som man i helt anden anledning også forhandler med omkring Arktis, og den tyske nabo mod syd. Eller den mangeårige amerikanske nøglepartner og en række østeuropæiske allierede.

Med Nord Stream 2 AG's beslutning om at trække sin oprindelige ansøgning tilbage, er det dog formelt et spørgsmål om, hvorvidt fiskeriet, skibsfarten og risikoen for glemte bomber fra sidste gang Danmark var i rigtig krig tillader, at der udstedes en miljøgodkendelse til de kilometer af den 1.230 km lange gasrørledning, der skal passere forbi den ene eller anden side af Bornholm.

Nord Stream 2 dropper rørledning gennem Danmark

Trump overvejer sanktioner mod Nord Stream 2

Nord Stream 2-chef: Danmark bukker under for USA

Medie: Nord Stream 2 planlægger at omgå nye gasregler i EU

Samuelsen: Gasdirektiv er ikke lig med dansk ok til Nord Stream

Kontroversielt gasdirektiv på plads: Et enkelt 's' ændrede det hele

Forsker: Danmark bør se bort fra USA i spillet om Nord Stream 2

Tyskland står fast på Nord Stream 2

USA til Danmark: Stop den rørledning

Regeringen vil indføre nødbremse over for Putin