Danmark vil få mest ud af, at regeringen godkender de oprindelige planer for at føre den tysk-russiske gasledning Nord Stream 2 gennem dansk territorialfarvand syd for Bornholm, skriver Politiken.

Sådan lyder en anbefaling fra seniorforsker Hans Mouritzen fra Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

Han har netop udgivet et notat om den storpolitiske klemme, som gasprojektet har bragt Danmark i.

Heri beskriver han på den ene side hensynet til Danmarks vigtigste politiske og økonomiske samarbejdspartner i EU – Tyskland. På den anden står hensynet til præsident Donald Trump, der har gjort bygningen af Nord Stream 2 til omdrejningspunkt for sin kritik af især Tyskland.

Stribevis af amerikanske lobbyister har i klar tekst forklaret regeringen, at Danmark er i en særlig position ved at kunne sige nej til den optimale rute for gasledningen gennem den danske del af Østersøen, skriver Politiken.

Men Hans Mouritzen mener, at hensynet til USA ikke er i overensstemmelse med langsigtede danske interesser.

"Den amerikanske præsident er jo mildest talt upåvirket af hensynet til allierede; det har han vist adskillige gange," siger seniorforskeren til Politiken.

Han mener ikke, at Danmark i spillet om energiforsyningen til Europa kan opnå særlige fordele i Det Hvide Hus ved at følge det amerikanske pres.

Han peger også på risikoen for, at Rusland vil "slå tilbage", når Danmark og Rusland i de kommende år skal enes om grænsedragningen i Arktis, hvor meget store økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser står på spil.

"Et nej til at lade Nord Stream 2 gå gennem dansk farvand vil i Rusland blive opfattet som antirussisk chikane. Og Danmark har som minimum brug for et tåleligt forhold til Rusland," siger Hans Mouritzen til Politiken med henvisning til de kommende forhandlinger om grænsedragningen ved Grønland.

I april 2017 ansøgte Nord Stream 2 flere lande omkring Østersøen - heriblandt Danmark - om en linjeføring syd for Bornholm. 

Denne linjeføring går igennem dansk territorialfarvand, og derfor kan Danmark sige nej til denne linjeføring, beskrives det i notatet.

Men da "det er trukket ud med det danske svar, har Nord Stream 2 i august 2018 indsendt en supplerende ansøgning om en alternativ linjeføring nord for Bornholm, der kun berører dansk økonomisk zone", lyder det videre i notatet.

Her skal Danmark kun give en miljøgodkendelse, men kan ikke sige nej til linjeføringen som sådan.

Nord Stream 2 foretrækker den sydlige linjeføring, da den nordlige vil udskyde projektet med flere måneder og give en ekstraregning, beskriver notatet.

EU-lande tager kontrol over russisk gaslednings skæbne

Samuelsen: Svært at argumentere for Nord Stream 2 i dansk farvand