Den danske energikoncern Ørsted har underskrevet sin første kontrakt i USA med den tysk-spanske vindmølleproducent Siemens Gamesa om levering af vindmøller til Ørsteds havvindmøllepark i den amerikanske stat Virginia.
Det fremgår af en pressemeddelelse torsdag eftermiddag.
Siemens Gamesa skal levere to havvindmøller af typen WT-6.0-154, der enkeltvis har en kapacitet på 6 megawatt (MW), og leveringen ventes at begynde i midten af 2020.
"Vi er glade for at rykke fremad med Coastal Virginia Offshore Wind-projektet. Siemens Gamesas eksponentielle teknologi sammen med vores tidligere succesfulde partnerskabsoplevelse rundt om i verden vil demonstrere, hvordan befolkningen og virksomheder i Virginia kan opleve fordelene ved ren, pålidelig og konkurrencedygtig havvindenergi," siger Thomas Brostrøm, der er direktør for Ørsted i Nordamerika, i en pressemeddelelse.
Ørsted, der dengang hed Dong Energy, indgik sidste år et samarbejde med amerikanske Dominion Energy i Virginia om et havvindprojekt, der i første fase skal bestå af to 6-MW vindmøller.
De to selskaber har også underskrevet en hensigtserklæring, som giver Ørsted eneret til at drøfte en potentiel udvikling af kapaciteten på op til 2GW havvind.
Ørsted laver demoprojekt i Virginia
Ørsted vil med milliardopkøb af landvind gøre sig til central aktør i USA
Ørsted går tilbage i andet kvartal - men ser positivt på 2018