Elbæk: Ny klimarapport er et wake up-call for politikerne

Alternativets partileder, Uffe Elbæk, håber, at politikere fremover vil skrue op for klimaambitioner.
Foto: Alexander F. Yuan, AP
Foto: Alexander F. Yuan, AP
AF RITZAU

Ny klimarapport, der varsler dårligt nyt om global opvarmning, burde få alle politikere på Christiansborg til at vågne op fra deres klimalur.

Det er nemlig sidste udkald for at undgå store konsekvenser af klimaforandringer, lyder det fra Alternativets partileder, Uffe Elbæk.

"Det burde være et wake up-call. Vi gør slet ikke nok - og slet ikke hurtigt nok," siger han.

"Hvis ikke det her får mine kolleger til at forstå, at klimaforandringer er den allervigtigste politiske dagsorden, så forstår jeg ikke noget længere," siger Uffe Elbæk.

Ifølge klimarapporten, som et hold internationale forskere står bag, er FN-klimaaftalen fra Paris ikke nok.

Aftalen indeholder en ambition om, at temperaturen ikke må stige med mere end to grader sammenlignet med før industrialiseringen.

En tograders stigning kan dog sætte gang i ustoppelige naturlige fænomener, som kan få Jordens gennemsnitstemperatur til at stige med op til fire-fem grader, lyder det.

Christiansborg skal af denne grund på tværs af partiskel blive enige om en sammenhængende og mere ambitiøs klima-, energi- og naturstrategi, mener Uffe Elbæk.

Blandt andet er tre vindmølleparker inden 2030 ikke nok. Vindmølleparkerne er en del af den nye energiaftale, som regeringen i sidste måned har indgået med samtlige partier i Folketinget.

"Vi mener, at vi bør bygge en vindmøllepark om året de næste ti år. Men vi skal også kigge på transportområdet og på landbruget," siger Uffe Elbæk.

"Det handler om de livsbetingelser, som vores fremtidige generationer får."

Men klimaforandringer er ikke kun et politisk spørgsmål. 

"En ting er, hvad forskningen siger, men alle os almindelige borgere har på egen krop oplevet klimakonsekvenserne her til sommer."

"Derfor kalder det på, at alle, der kan gøre noget, skal gøre noget. Det er noget, vi skal løfte sammen," siger Uffe Elbæk.

Minister kalder ny klimarapport foruroligende læsning

Global opvarmning kan gå amok 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også