Prisen på Københavns klimamål bliver dobbelt så høj

Københavns Kommunes plan om at blive co2-neutrale i 2025 ser ud til at være kraftigt udfordret.
Foto: Ritzau Scanpix/Brian Bergmann
Foto: Ritzau Scanpix/Brian Bergmann

Københavns Kommune ser ud til at være langt fra målet om at blive co2-neutral i 2025. En ny evaluering af kommunens klimaindsats KBH2025 viser ifølge Berlingske, at man efter den nuværende plan står til at udlede 200.000 ton co2 for meget det år, ligesom regningen for tiltagene ser ud til at blive næsten dobbelt så stor som planlagt.

Planen var oprindeligt berammet til at koste 2,7 mia. kr., men ifølge den nye evaluering havner prisen på 5,1 mia. i stedet. Årsagen til, at man end ikke evner at nå udledningsmålet, er blandt andet de nationale fejlberegninger for co2-udledningerne fra biltrafikken. Ud over det har man overvurderet co2-reduktionen fra flere af tiltagene i klimaplanen, skriver Berlingske.

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) har ikke ønsket at stille op til et interview om sagen med avisen, men han oplyser i et skriftligt svar, at man stadig er fast besluttet på at nå målet om at være co2-neutral i 2025.

"(Det har, red) vist sig mere udfordrende at nå vores ambitiøse mål om co2-neutralitet i 2025. Men det vil vi finde en løsning på, så vi kommer i helt i mål som verdens første co2-neutral hovedstad," hedder det.

Vølunds ejere sagsøgt for milliarder for Amager Bakke Socialdemokratiet vil forbyde salg af dieselbiler fra 2030 Lufthavnsejer vil have 100 pct. elektrisk flytrafik i Norge Låge nr. 4: Batterier og elektriske skibe USA ude – resten af verden kæmper sammen imod klimaforandringer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Jade Gao

Kina strammer grebet om eksport af sjældne jordarter

For abonnenter

Læs også