Hvis regeringens energiudspil bliver til virkelighed, vil antallet af fjernvarmeværker formentlig blive mindre.

Det er en konsekvens af, at regeringen over tid vil fjerne de tilskud og bindinger, som blandt andet har været knyttet til decentrale kraftvarmeværker.

Mange af dem blev etableret, da man skulle have finansieret det danske naturgasnet.

"Det kan godt føre til, at der er nogle værker, der kommer til at lukke," medgiver energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Han understreger dog, at regeringen har taget højde for, at nogle varmeselskaber får vendt op og ned på deres driftsvilkår.

For det første bliver det billigere og mere rentabelt for en del værker at skifte til en varmepumpe, fordi elvarmeafgiften bliver sat ned.

"Så afsætter vi også en pulje på 500 millioner kroner, hvoraf nogle penge vil gå til en håndholdt indsats i forhold til familier, som får ekstremt høje varmeregninger."

"Der vil også være penge til at kunne lukke værker, hvis det viser sig, at varmeprisen bliver meget, meget høj," siger han.

Hos Dansk Fjernvarme er direktør Kim Mortensen enig i det fornuftige i at ophæve kraftvarmebindingerne, selv om han gerne havde set det ske endnu hurtigere.

"Der kan jo godt være nogle kraftvarmeværker, som aldrig ville have været der, hvis ikke man havde haft brug for den ekstra elproduktion og for at bruge gassen."

"Og så længe man kan gøre det på en måde, hvor forbrugerne ikke kommer i klemme, så er der ikke nogen grund til at fastholde en for høj pris," siger han.

Energiminister: Grøn omstilling kommer i etaper

Spændingen om energipolitikken intakt – industrien må holde vejret