Et enigt Folketing har besluttet, at Danmarks atomaffald skal ligge i Risø nord for Roskilde til 2073. Dermed har man sparket problemet videre til næste generation, mener Roskilde-borgmester Joy Mogensen (S).

"Det strider mod, hvad Folketinget sagde, de ville: De ville rydde op efter sig selv," siger hun.

"Nu skubber vi det ind under sofaen og håber, gæsterne ikke opdager det. Forstået på den måde, at det kommer jo frem igen."

Hun henviser til, at de godt 5000 kubikmeter atomaffald nu har fundet sit hjem de næste 50 år. Men affaldet vil forblive radioaktivt efter det.

"Vi har udskudt det til vores børn. Så må de klare problemet. Det er da en mærkelig måde at klare problemer på," siger Joy Mogensen.

Hun peger på, at Folketinget nu skal skaffe finansiering til at sikre det radioaktive affald. Under stormen Urd var vandmasserne eksempelvis en meter fra at nå atomaffaldet.

Tidligere har Risø-anlæggene været brugt til at udforske atomkraft. Det blev i 1985 besluttet, at det ikke længere skulle være en del af dansk energiforsyning.

I 2000 blev de sidste anlæg på Risø taget ud af brug. Tre år senere blev Folketinget enig om at rydde affaldet fra Risø til et slutdepot. I 2011 blev en række kommuner udpeget som mulige hjem for et slutdepot.

Alle kommuner protesterede dog højlydt. Derfor slog regeringen 2017 om og foreslog, at affaldet skal blive liggende i 50 år, mens man undersøger muligheden for at bygge et slutdepot under jorden.

"Det var Folketinget, der på vegne af hele Danmark besluttede, at der skulle være atomreaktor, og imod Roskildes befolknings protester lagde man den ved Risø," siger Joy Mogensen.

"Da vi nåede til, at man skulle rydde op efter sig selv, så siger man: Vi lader det ligge lidt længere. På trods af at alle eksperter og rapporter sagde, at Risø var det mindst sikre sted at placere det."

Radioaktivt affald skal oplagres i op til 50 år på Risø

Særligt farligt atomaffald skal blive i Danmark