Maersk Drilling: Vi har musklerne til at vente og se

Boredivisionen er så velpolstret, at man har råd til at vente, indtil markedet vender, lyder det.
Foto: Maersk Drilling
Foto: Maersk Drilling
AF RITZAU FINANS

Den seneste lejeaftale for en af Maersk Drillings boreskibe er rimelig langt fra de rater, der ellers har været kutyme for selskabet og et rigmarked, der har måttet se lyse fremtidsudsigter blive noget mere leverpostejsfarvede i det seneste år tid.

Skibet, Maersk Venturer, blev mandag lejet ud til olieselskabet Total fra december og 45 dage frem for 17 mio. dollar – knap 380.000 dollar per dag – og skal bore på dybt vand ud for Malaysias kyst.

Venturer, det tredje i en serie af fire boreskibe, er dermed meget langt fra de rater på omkring 560.000 og 630.000 dollar, de første to fik i hus på treårige kontrakter indgået i 2012.

Og selv om, at Maersk Drilling foretrækker lange kontrakter, der sikrer indtjeningen, så er kommerciel direktør Martin Fruergaard fortrøstningsfuld omkring aftalen. Blandt andet, fordi riggen har en relativt kort tur fra det sydkoreanske Samsung-værft til kunden i Malaysia, og fordi de daglige udgifter er lavere i det sydøasiatiske lande end de andre typiske dybtvandsmarkeder.

"Så når vi kigger på marginerne, er vi rimelig glade for det resultat, og glade for at få en kort kontrakt," siger Martin Fruergaard til Ritzau Finans.

Med kontrakten bliver boreskibet ledigt igen i januar, og omkring nytår bliver også Maersk Voyager, det fjerde skib i serien, leveret uden at der endnu er fundet en kunde. Det kan dermed også stå over for korte aftaler, indtil der er bedre udsigter i markedet.

"Vi vil også gerne lave lange kontrakter, men vi tror faktisk på, at markedet kommer igen, så for os er det også et spørgsmål om at holde det kort og så se, hvad markedet egentlig gør," siger Martin Fruergaard og supplerer:

"Vi har, med den kontraktdækning vi ellers har, musklerne til at lave de korte og se, hvad der sker".

For tiden er 76 pct. af Maersk Drillings kapacitet i 2015 udlejet på faste kontrakter, og klart størstedelen af de manglende 24 pct. skyldes de to kontraktløse boreskibe. Kontrakten for Venturer indeholder dog en option på yderligere 40 dage for Total.

Svagt marked giver Maersk Drilling muligheder

Maersk Drillings nyeste boreskib ramt af afmatning

Maersk Drilling-CEO: Milliardmål kan blive sløjfet

Maersk Drilling er ramt af oliebranchens nedtur

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også