Faldende lagre sparkede olieprisen i vejret

Oliepriserne er igen på vej op onsdag morgen efter at have ramt et midlertidigt bundniveau tirsdag eftermiddag.
AF RITZAU FINANS

Større træk på de amerikanske olielagre ifølge en opgørelse fra American Petroleum Institute kom bag på investorerne, der kvitterede med at sende priserne højere.

"Der er en mulighed for, at markedet begynder at etablere et handelsinterval på det her niveau. Markederne synes at være parate til at lade risikopræmien forblive relativ lav og så holde et vågent øje med udviklingen," siger chefstrateg Ric Spooner fra CMC Markets i Sydney til Bloomberg News.

American Petroleum Institutes lageropgørelse viste et fald i råolielagrene på 5,5 mio. tønder. Lagrene af benzin faldt med 3,6 mio. tønder, og lagrene af destillater faldt 0,5 mio. tønder.

Den officielle lageropgørelse fra det amerikanske energiministerium - Department of Energy - offentliggøres senere onsdag.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 104,90 dollar per tønde mod 104,40 dollar tirsdag eftermiddag ved 17-tiden.

Den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate, koster samtidig 97,85 dollar mod 97,40 dollar per tønde tirsdag eftermiddag.

På guldmarkedet trækker uroen omkring Ukraine igen markedet op, mens en styrkelse af den amerikanske dollar, der er afregningsvaluta for guld, modsat peger i nedadgående retning for guldprisen.

"Guld er fanget mellem en forbedring af den amerikanske økonomi og spændinger i Ukraine. Markedsdeltagerne er fortsat forsigtige, da Fed fastholder tidsplanen for afslutningen af aktivopkøbene," siger analytiker Huang Wei fra Huatai Great Wall Futures Co i Shanghai.

Tirsdag morgen koster en troy ounce guld 1289 dollar mod 1292 dollar mandag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller er det først og fremmest kursudviklingen i den amerikanske dollar, der bestemmer metalprisernes umiddelbare retning. Og prisudviklingen onsdag morgen afspejler den styrkelse, som dollar har oplevet siden tirsdag eftermiddag.

Et ton kobber koster onsdag morgen 7045 dollar mod 7138 dollar tirsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også