Erfaring løfter norske olieingeniørers løn markant
Erfaring er nøglen til de helt store lønninger for en civilingeniør i den norske olieindustri. Det viser den seneste lønstatistik fra den norske civilingeniørforening Tekna. Ifølge statistikken får en civilingeniør med ti års erfaring i gennemsnit ca. 47.000 kroner mere årligt sammenlignet med ingeniører i andre brancher med samme erfaring, skriver Teknisk Ugeblad ifølge Ingeniøren.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Til sammenligning får de nyuddannede norske civilingeniører i oliebranchen får en startløn, der årligt ligger 2.000 kroner højere end nyuddannede i andre brancher. Det kan ifølge formand for Teka, Lise Lyngenes Randeberg, skyldes, at oliebranchen er så populær, at meget højere lønninger ikke er nødvendigt for at tiltrække medarbejdere. Til gengæld er der mangel på erfarne civilingeniører i offshorebranchen, hvilket forklarer stigningen over tid.
"Den høje vækst i lønnen afspejler, at der er forskel mellem brancherne på, hvor meget virksomheder er villige til at betale for den merværdi, arbejdskraften får gennem erfaring. Jo mere kompetence, man har, og særligt inden for oliebranchen, jo mere er virksomhederne villige til at betale for at beholde dygtige medarbejdere," siger Lise Lyngnes Randeberg ifølge Ingeniøren til Teknisk Ugeblad.
Avis: Goldman vil sælge olierør i Nordsøen
Olie-formand straffes for eksplosion
Relaterede artikler:
Olie-formand straffes for eksplosion
For abonnenter