Fem millioner skriver under på protest mod olieboringer

Greenpeace-kampagne har samlet mio. underskrifter mod  olieboringer i Arktis.
/ritzau/

Fem millioner mennesker har nu skrevet under på en Greenpeace-kampagne, der skal beskytte Arktis mod olieboringer og storfiskeri. Det oplyser organisationen fredag.

"Arktis er ligesom for eksempel regnskoven et område af stor interesse og betydning globalt," siger Jon Burgwald, arktisansvarlig hos Greenpeace, i en pressemeddelelse.

"Det er vigtigt, at de arktiske stater, heriblandt Danmark, mærker, at den globale befolkning holder øje med, hvad der foregår deroppe," fortsætter han.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

De fem kyststater Rusland, Canada, USA, Norge samt Danmark/Grønland enedes i 2013 om at foretage en fredelig grænsedragning. Landene gør krav på områder ved Arktis. I dag ejes området ved Nordpolen ikke af nogen, og formålet med Greenpeaces kampagne er at gøre området til at fælles naturreservat. Organisationen påpeger, at miljøet i Arktis er meget sårbart over for olieudslip.

Avis: Exxon opgiver Grønland

Opbakningen til kampagnen er vokset massivt, mens danske Anne Mie Roer Jensen sammen med 29 andre aktivister har siddet i russisk fængsel, fortæller organisationen. Aktivisterne havde forsøgt at gå om bord på en olieboreplatform i Arktis. I december oplyste den russiske energigigant Gazprom, at det er begyndt at producere olie fra den platform, som aktivisterne forsøgte at borde.

Flere store olieselskaber skulle have indgået aftaler med Rusland om at producere olie i det arktiske farvand ved Rusland. Det gælder ExxonMobil og Statoil. Dog ventes de selskaber først at begynde olieproduktion i sidste halvdel af 2020'erne.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også