CFO: NKT i spil til alle væsentlige søkabelordrer

NKT har brug for nye søkabelordrer i de kommende måneder, men ifølge selskabets CFO er selskabet med i "gamet"  i alle væsentlige kontrakter.
Foto: Energinet.dk
Foto: Energinet.dk
RITZAU FINANS

NKT har fuld kapacitetsudnyttelse på sin kabelfabrik i Køln i resten af 2013 og et stykke ind i 2014, men selskabet erkender også, at der over de kommende måneder er behov for at få nye søkabelordrer i bøgerne.

I tredje kvartal fik selskabet en række mindre ordrer inden for landbaserede højspændingssystemer.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

"Ordreindløbet har været tilfredsstillende i alt, hvad der har højspændingskarakter, der får vi løbende ordrer ind i takt med, at vi også producerer, så der ligger vi som vi normalt vil gøre. Men så er det klart, at vi går alle sammen og venter på, at vi får noget væsentligt mere ordrevisibilitet inden for søkabler. Det har vi så ikke kunnet skrive noget nyt om endnu," siger Michael Hedegaard Lyng, koncerndirektør og CFO i NKT Holding, til Ritzau Finans.

NKT: Initiativer på vej i Cables

Aktivitetsniveauet inden for søkabler betegner han fortsat som tilfredsstillende.

"Men en ordre er ikke en ordre, før der ligger et underskrevet stykke papir. Der er pæn aktivitet inden for søkabler, specielt relateret til vindmølleparker. Vi er med i "gamet" i alle væsentlige kontrakter, der ligger, og jeg synes også, at vi ligger rigtigt godt til. Men hverken vi eller vores konkurrenter har været ude at annoncere noget væsentligt det sidste stykke tid," siger Michael Hedegaard Lyng.

NKT tæt på kabelordre til Siemens-vindpark

Det store spørgsmål er, hvornår der kommer til at ske noget - og der bliver placeret nogle store ordrer.

"Det er svært at sige, for det er ikke os, der styrer timingen her. Men jeg vil tro, at der sker noget i løbet af de næste 3 til 6 måneder. Det er vi også afhængige af. Vi har stadigvæk god ordredækning og kapacitetsbelægning på vores fabrik i Køln, og det vil vi også have et godt stykke ind i 2014. Men derefter er vi også afhængige af af få nogle nye store ordrer," siger koncerndirektøren.

/ritzau/FINANS

NKT's regnskab dårligere end ventet

Forventninger om fremgang hos NKT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Astrid Vellguth

Indtjeningen daler hos Total Energies

For abonnenter

Læs også