NKT's regnskab dårligere end ventet

Kabelproducenten kan ikke leve op til forventningerne til hverken omsætningen elller bundlinjen, viser det netop offentliggjorte kvartalsregnskab.
RITZAU FINANS OG THOMAS BO CHRISTENSEN

Ikke helt så godt som ventet.

Det er konklusionen på det kvartalsregnskab, som kabelproducenten NKT netop har leveret.

Regnskabet viser, at NKT-Koncernen, der indeholder både kabeldivisionen og Nilfisk, samlet nåede et nettoresultat på 53 mio. kr. Ifølge et estimat, som SME Direkt havde indsamlet for Ritzau Finans, havde analytikerne ventet et resultat på 67 mio. kr.

Forventninger om fremgang hos NKT

Omsætningen landede på 4077 mio. kr., mens konsensus her var 4147 mio. kr. I samme kvartal sidste år var omsætningen 3816 mio. kr. og nettoresultatet på 36.

Kigger man isoleret på kabeldivisionen, NKT Cables, klarede den sig en smule dårligere end ventet i tredje kvartal.

Divisionen omsatte i kvartalet for 2456 mio. kr., hvilket udmøntede sig i et driftsresultat (EBITDA) på 103 mio. kr.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Analytikerne havde ifølge SME Direkt ventet en omsætning på 2542 mio. kr. og et EBITDA-resultat på 114 mio. kr.

"Efter en god start på året var omsætningen i tredje kvartal lidt lavere end i samme periode sidste år, hvis der ses bort fra Ericsson akkvisitionen. Railway udviste fortsat god vækst og infrastrukturprojekter (on- og offshore højspænding) var på niveau med sidste år," skriver NKT i regnskabet.

Konkretiserer forventninger

NKT Holding fastholder i regnskabet for tredje kvartal 2013 de summariske forventninger, som i sin tid blev oplyst i årsregnskabet for 2012.

NKT forventer dermed fortsat et operationelt EBITDA for hele året på niveau med 2012. I 2012 realiserede NKT et operationelt EBITDA på 1039 mio. kr.

Vindmølle-radar skal kickstarte NKT’s olieeventyr

Analytikerne havde forud for regnskabet estimeret et EBITDA-resultat for 2013 på 1072 mio. kr. Det viser et estimat, som SME Direkt havde indsamlet for Ritzau Finans.

NKT venter desuden en organisk omsætningsvækst på 2-4 pct. i 2013 baseret på de første ni måneder, hvilket er en konkretisering af de tidligere udmeldte mål.

/ritzau/FINANS

NKT tæt på kabelordre til Siemens-vindpark

NKT-konkurrent skuffer i tredje kvartal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også