NKT: Initiativer på vej i Cables

Koncerndirektør og CFO i NKT, Michael Hedegaard Lyng, lover, at der snart kommer initiativer, der vil løfte selskabets kabeldivision.
Foto: NKT
Foto: NKT
RITZAU FINANS

NKT Cables barsler med initiativer, der skal sikre en bedre indtjening inden for produktion af lav- og mellemspændigskabler. Planerne kan føre til en reduktion af kapaciteten, siger NKT Holdings koncerndirektør og CFO, Michael Hedegaard Lyng til Ritzau Finans.

NKT's regnskab dårligere end ventet

"Vi har været igennem en periode, hvor vi egentlig har set en tilfredsstillende udvikling i alt, hvad der er højspændingsrelateret, både sø- og landkabler, men vi ser samtidig også, at mellem- og lavspænding har oplevet negativ vækst i markederne kvartal efter kvartal. Derfor bliver vi nødt til at tage nogle andre geværgreb for at få en tilfredsstillende indtjening i den del af forretningen," siger Michael Hedegaard Lyng og fortsætter:

"Derfor går vil hele forretningen igennem med en tættekam for at se, hvad der er at komme efter. Det er et arbejde, vi har igangsat, men endnu ikke har afsluttet.

Det er derfor for tidligt at sige noget om, hvad det kan medføre af tiltag.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

"Men vi kikker på alt - den måde, vi producerer på på tværs af landegrænser, vores indkøb og den måde, vi har lagre for kunder, men det kan også godt betyde, at vi reducerer kapacitet," siger Michael Hedegaard Lyng.

Han tror ikke, at der er tale om isolerede NKT Cables forhold, at der nu er behov for tiltag, men at de svage markeder for mellem- og lavspænding har ramt kabelproducenterne generelt.

Forventninger om fremgang hos NKT

"Det er klart, at en så negativ markedstrend, vi har set igennem en årrrække nu, skaber selvfølgelig et kraftigt pres på priserne. Derfor er det svært at tjene penge i de segmenter, og vi ser jo også vores konkurrenter gennemføre nogle lignende initiativer. Så jeg tror ikke, det er noget NKT Cables specifikt," siger Michael Hedegaard Lyng.

Han har svært ved at sige, hvorvidt der er udsigt til bedre markedsforhold fremadrettet.

"For her er vi i segmenter, hvor der er meget lille visibilitet, og vi er meget afhængige af, hvad der blandt andet sker i byggeindustrien, og det er alles gæt, hvornår den ligesom begynder at komme tilbage i normalt gænge," siger koncerndirektøren.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også