Maersk topchef: Beskedent olieresultat
Maersk Oil kommer ud af andet kvartal 2013 med et resultat, der er betydeligt under resultatet for samme periode sidste år.
Resultatet efter skat lyder på 249 mio. dollar eller omkring 1,4 milliarder kroner. Analytikerne havde forventet, at der lå 200 millioner kroner mere på bundlinjen.
Topchef Nils Smedegaard Andersen erkender da også, at resultatet for perioden april-juni er "beskedent."
Udviklingen tilskrives lavere gennemsnitlige oliepriser samt et fald i produktionen. Og så er der blevet brugt flere penge på efterforskningsaktiviteter.
“Andet kvartal var et lavpunkt produktionsmæssigt. Vi har selvfølgelig også mærket, at olieprisen var lidt lavere end forventet, og derudover har vi haft et meget højere efterforskningsniveau, så resultatet er beskedent, men vi ser stigende olieproduktion fra nu af, så produktionen følger forventningerne. Vi forventer en uændret produktion for hele året på 240-250.000,” siger Nils Smedegaard Andersen, adm. direktør i Mærsk, på en telekonference.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Resultat næsten halveret
Resultatet i andet kvartal sidste år lå på 468 mio. dollar eller omkring 2,6 milliarder kroner, men dengang blev der også produceret væsentligt mere olie.
Produktionen er faldet 21 pct. fra 287.000 tønder olieækvivalenter til 226.000.
Resultatet omspejles også i omsætningen, som olieforretningen hos Maersk må se skrumpe, ligesom flere analytikere havde forudset.
Omsætningen faldt fra 2.724 til 2.059 mio. dollar eller til omkring 11,6 milliarder kroner.
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Forventer "betydeligt" lavere resultat end 2012
På trods af en engangsindtægt på USD 1,0 mia. i 2012 fra forliget i en algerisk skattesag samt salgsavance, forventer Maersk Oil nu et betydeligt lavere resultat i 2013 end i 2012 (USD 2,4 mia.).
Det skyldes blandt andet forventningerne om en lavere gennemsnitlig oliepris samt lavere produktion.
Den lavere produktion tilskriver Maersk Oil hovedsageligt naturlig nedgang som følge af modning af oliefelter og en mindre ejerandel i Danmark. Det forventes delvist at blive opvejet af opstarten af El Merk-feltet i Algeriet og af Gryphon FPSOen i Storbritannien, skriver Maersk Oil i sit regnskab.
Australiere øjner stor skuffelse fra Maersk Oil
Maersk Oil: Ingen jobgaranti til de nye ingeniører, men...
Relaterede artikler:
Nordmænd tildelt rekordstor milliardkontrakt
For abonnenter