Britisk skifergas kan give jobeksplosion

Det kan blive et nyt Nordsø-eventyr.
Sådan lyder budskabet fra den britiske erhvervsorganisation Institute of Directors, som i dag udgiver en rapport om potentialet for skifergas-industrien i Storbritannien.
Ifølge The Telegraph anslår rapporten, at der kan skabes 74.000 nye britiske job i skifergas-industrien – det er mere end en fordobling af et estimat, som organisation kom med for bare otte måneder siden, hvor den forventede 35.000 job.
UK vil give skatterabat til skifergas-efterforskning
Opjusteringen skyldes, at organisationen nu forventer, at industrien kan se frem til investeringer for 3,7 mia. pund årligt, hvilket vil sætte yderligere gang i arbejdspladser - ”ikke kun geologer og borespecialister, men også byggearbejdere, lastbilschauffører, cementarbejdere, vandteknikere og folk i detail- og servicebranchen,” lyder det i rapporten.
NRGi skifter kurs efter tabt udbudssag
SE følger ikke NRGi's kursændring
Men selv 74.000 arbejdspladser kan vise sig at være i underkanten, lyder det fra Corin Taylor, økonomisk rådgiver i organisationen.
Udgangspunktet for det nye estimat er nemlig, at den britiske undergrund indeholder 309 mia. kubikfod skifergas - men det estimat stammer fra ældre data. Derfor venter industrien spændt på, hvad en ny undersøgelse fra British Geological Survey, der offentliggøres inden sommer, siger.
Allerede nu går der nemlig rygter om, at deres estimater for gaspotentialet er seks gange så stort – nemlig 1.800 mia. kubikfod skifergas, skriver The Telegraph.
Relaterede artikler:
Skifergas er sat på standby
For abonnenter