En stærkere dollar svækker oliepriserne

Men dollaren styrkes, tager olieprisen et dyk.
Foto: NICK OXFORD/REUTERS / X03416
Foto: NICK OXFORD/REUTERS / X03416
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne tager et dyk onsdag morgen, da en styrkelse af dollaren giver mindre incitament til at investere i råvarer, der er prissatte i valutaen.

Samtidig afventer oliemarkedet officielle data fra det amerikanske energiministerium (EIA), hvor en stigning i de amerikanske råolielagre ventes.

Det skriver Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 66,90 dollar mod 68,31 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 63,51 dollar mod 64,88 dollar tirsdag eftermiddag.

Trods onsdagens fald i oliepriserne er priserne ifølge Bloomberg News stadig oppe på en samlet stigning på 30 pct. i indeværende år, idet olieforsyningerne strammes, samtidig med at udsigterne for efterspørgslen forbedres i takt med udrulningen af coronavacciner flere steder i verden.

Sidste uges beslutning fra Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede - bedre kendt som Opec+ - om at fastholde de nuværende restriktioner på olieproduktionen understøtter oliemarkedet, skriver Reuters.

Dog risikerer Opec+ at blive offer for sin egen succes, da en forventning til, at oliepriserne vender tilbage til sin opadgående tendens, potentielt kan tilskynde til mere aktivitet fra amerikanske olieproducenter, vurderer en række analytikere fra bankkoncernen EFG ifølge Reuters.

"Den nuværende pris for den amerikanske WTI-olie ligger et godt stykke over det niveau, der er nødvendigt for at motivere til en betydelig stigning i den amerikanske produktion. Undersøgelser foretaget af Dallas Fed og Kansas City Fed viser, at denne grænse ligger på omkring 56 dollar per tønde. Jo længere priserne forbliver over denne bundgrænse, jo større incitament for amerikanske og andre ikke-OPEC+ producenter til at øge produktionen," siger analytikerne ifølge Reuters.

Data fra American Petroleum Institute (API) tyder på, at de amerikanske råolielagre i sidste uge steg med 12,8 mio. tønder, mens analytikerne ventede en stigning på omkring 800.000 tønder - de officielle tal ventes at blive offentliggjort onsdag senere på dagen, oplyser Reuters.

På andre dele af råvaremarkedet koster en troy ounce guld onsdag morgen 1712,46 dollar mod 1713,26 dollar tirsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber onsdag morgen 8864,5 dollar mod 8807,5 dollar tirsdag eftermiddag.

Olie stiger stort efter aftale i Opec+

Opec-diskussioner om nedskæringer får oliepriser til at stige 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også