Faldende olielagre og kinesiske smittetal løfter oliepriserne

Et overraskende fald i de amerikanske olielagre sender prisen på deroute.
Olielager. | Foto: Sanne Vils Axelsen/INDBLIK
Olielager. | Foto: Sanne Vils Axelsen/INDBLIK
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne stiger onsdag morgen, efter at nye tal viser et uventet stort fald i de amerikanske olielagre. Samtidig beretter Kina, der er verdens andenstørste forbruger af olie, om det laveste antal nye smittede med covid-19, hvilket giver håb om fremgang for efterspørgslen.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 56,10 dollar mod 55,92 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 52,82 dollar mod 52,56 dollar tirsdag eftermiddag.

De amerikanske olielagre faldt i uge 3 med 5,3 mio. tønder, viser tal fra industriorganisationen American Petroleum Group (API). Til sammenligning var der ifølge Reuters blot ventet et fald på 430.000 tønder.

"WTI-olien er en anelse højere som følge af den uventet store fald i amerikanske olielagre ifølge API, som vejes ned af ophobninger i benzin- og destillatlagrene," siger Vandana Hari, der er oliemarkedsanalytiker i Vanda Insights, til Reuters.

I samme uge er de amerikanske benzin- og destillatlagre ifølge API steget mere end ventet med henholdsvis 3,1 mio. tønder og 1,4 mio. tønder.

Olieprisernes optur ventes at være ved vejs ende efter at have ligget fast i samme niveau i de seneste uger, vurderer analytikere over for Reuters.

Markedsaktører afventer lige nu nedlukningernes udvikling i de kommende uger og måneder, samt hvor succesfulde lande er med udrulningen af coronavacciner, skriver ING economics i et notat ifølge Reuters.

Oliepriserne understøttes dog af et fald i antallet af smittede med covid-19. Samtidig er bekymringerne om et kraftigt fald i antallet af rejsende til det kinesiske nytår lettet, skriver Reuters.

Smittetal fra den kinesiske regering viste onsdag 75 nye smittede. Det er det laveste antal siden den 11. januar.

Guld- og kobberpriserne falder onsdag morgen, hvor en troy ounce guld koster 1844,95 dollar mod 1852 dollar tirsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber samtidig 7972,25 dollar mod 7994,25 dollar tirsdag eftermiddag.

Oliechef forlader Rambøll

2020 bliver et historisk dårligt år for olie-nedskrivninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også