2020 bliver et historisk dårligt år for olie-nedskrivninger

Det skyldes en række faktorer som langsigtet usikkerhed omkring olieefterspørgslen, øget tilslutning til bæredygtige energiformer og klimabekymringer.
Foto: Steve Nesius/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Steve Nesius/Reuters/Ritzau Scanpix
Ritzau Finans

Olie- og gasselskaber i Nordamerika og Europa har i årets første tre kvartaler foretaget den største værdijustering af aktiver i mindst ti år med nedskrivninger for omkring 145 mia. dollar - eller cirka 882 mia. kr.

Det skriver Wall Street Journal.

Selv om det langt fra er usædvanligt at olie- og gasproducenter nedskriver aktiver, når råvarepriserne dykker, er nedskrivningerne i år særlig udtalte.

Det skyldes en række faktorer som langsigtet usikkerhed omkring olieefterspørgslen, øget tilslutning til bæredygtige energiformer og klimabekymringer.

Blandt de mest aggressive nedskrivere i branchen finder man de europæiske oliegiganter Shell og Total. De står til sammen for mere end en tredjedel af industriens nedskrivninger i år.

Ifølge Regine Mayor, energichef i revisionshuset KPMG, er det centralt, at nedskrivningerne repræsenterer mere end blot et coronarelateret fald i efterspørgslen.

De afspejler en frygt for, at oliepriserne potentielt aldrig når tidligere højder.

"De (olieselskaberne, red.) er ved at forstå, at efterspørgslen på olie kommer til at falde, og nedskrivningerne er et udtryk for det," siger hun til Wall Street Journal.

Regine Mayor bakkes op af regnskabsprofessor ved Central Michigan University Philip Keejae Hong, der understreger, at voksende konkurrence fra grønne energikiler også sagtens kan føre til yderligere værdijusteringer af olie- og gasaktiver i de kommende år.

Frygt for faldende efterspørgsel sender oliepris ned 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også