Saudi Aramcos nettooverskud daler 12 pct.

Det saudiske olieselskab leverede i årets første seks måneder blot et nettoresultat på omkring 1,7 milliarder om dagen.
Foto: Saudi Aramco
Foto: Saudi Aramco
RITZAU FINANS

Den statsejede saudiarabiske oliegigant Aramco landede i første halvår et nettooverskud på 46,9 mia. dollar.

Det var et fald på 12 pct. sammenlignet med de første seks måneder af 2018, hvor nettooverskuddet lød på 52,9 mia. dollar.

Det lavere overskud forklarer selskabet med lavere oliepriser og stigende udgifter til produktionen, skriver Bloomberg News.

Overskuddet i første halvår svarer dog stadig til en nettoindtjening på cirka 1,7 mia. kr. om dagen.

For årets første seks måneder kunne Arambo præsentere frie pengestrømme på 37,98 mia. dollar. I perioden producerede oliegiganten i gennemsnit 10 mio. tønder olie per dag.

Aramco afholder senere mandag selskabets første telekonference med investorer nogensinde efter et regnskab.

Det sker, i takt med at selskabet i stigende grad bevæger sig mod større gennemsigtighed grundet planer om en mulig børsnotering, skriver Bloomberg News.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også