Batterier gør entre i markedet for borerigge

Boreriggen West Mira bliver verdens første rig med batterier ombord. Batterier vil sænke CO2-udslip og forbrug af brændstof, siger Siemens, der skal stå for løsningen.
Foto: Photo: Seadrill
Foto: Photo: Seadrill
AF KATRINE GRØNVALD RAUN, SHIPPINGWATCH

Batterier er ved at finde deres vej i offshoresektoren, hvor riggen West Mira bliver den første rig i verden i drift med teknologien ombord. Det skriver Siemens i en meddelelse.

"Man kan reducere forbruget af brændstof, CO2-udslip og NOx-udslip betydeligt ved at sætte batterier i strømforsyningssystemet," siger Bjørn Einar Brath, der er leder af offshoreløsninger i Siemens, som står for løsningen med en maksimal effekt på 6 megawatt.

Batterier vil ifølge Siemens betyde, at West Mira kan reducere "køretiden" for dieselmotorerne med 42 pct, 12 pct. af det årlige forbrug af brændstof, mens det årlige CO2-udslip vil falde med 15 pct. samt et fald på 12 pct. i udslippet af NOx om året. Det svarer ifølge Siemens til udslip fra mere end 10.000 biler på et år.

Rigindustrien er fortsat under pres fra flere års dårlige markeder, hvor der fra flere sider øjnes en bedring inden for de kommende år. West Mira er ejet af Seadrill, som skal drive den på vegne af Northern Drilling. Den blev bygget i begyndelsen af 2015, hvorefter den har været lagt op i tre år, men er nu på kontrakt for Wintershall, hvor den skal bore brønde i Nova-feltet i Nordsøen fra tredje kvartal 2019.

Internationalt potentiale

Batterier er en kærkommen løsning for et rigmarked, hvor der kræves mere effektiv boring, lavere driftsomkostninger, mens mere miljøvenlige løsninger ligesom i resten af shippingindustrien er et stort tema. Derfor vil markedet også vokse betydeligt de kommende år, forudser Bjørn Einar fra Siemens.

"(...) derfor har vi investeret meget i udviklingen af sikre og pålidelige batteriløsninger," siger han og peger på, at selskabet har investeret 100 mio. norske kr. i en batterifabrik i Trondheim, der producerer batterimoduler til offshore og marinemarkedet.

"Lidt afhængig af, om man regner de oplagte enheder som tilgængelig eller ej, findes der i dag mellem 630 og 760 borerigge i markedet, hvoraf 400 er på kontrakt. Så her der nok et stort potentiale, som kan reducere driftsomkostninger og udslup af klimafjendtlige gasser," siger Erik Holm Reiso, chef for Consulting i Rystad Energy.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også