Seadrill klar igen efter restrukturering

John Fredriksens rigselskab Seadrill er efter et års arbejde igennem sin restrukturering.
Foto: Photo: Seadrill
Foto: Photo: Seadrill
AF RITZAU FINANS

Borerigselskabet Seadrill kom sent mandag endelig ud af næsten et års restrukturering.

Selskabet, der er noteret i New York og Norge og har rigmanden John Frederiksen som bestyrelsesformand, bukkede i september 2017 under for en tung gældsbyrde og søgte konkursbeskyttelse efter de amerikanske "chapter 11"-regler.

Den proces er nu afsluttet med konverteringen af gæld for flere milliarder dollar til nye aktier. Der er også skudt ny kapital ind i Seadrill, så kreditorerne blandt medarbejdere, kunder og andre modparter er holdt "stort set" skadesfri, skriver selskabet i en meddelelse.

Seadrill driver borerigge i flere segmenter og er en af danske Maersk Drillings konkurrenter. Selskabet har også været nævnt som en potentiel "perfekt dansepartner" til netop Maersk Drilling, som er en af de oliebaserede forretninger, A.P. Møller-Mærsk er i gang med at skille sig af med.

Fredriksen køber milliardstort krav mod Seadrill  

Seadrill er i mål med storstilet redningsplan til juli 

Fredriksen skifter topchef og sadler om i gasrederi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også