SEAS-NVE går med i DONG-plan

Det sjællandske energiselskab SEAS-NVE, som er mindretalsaktionær i DONG Energy, melder i dag ud, at selskabet går med i den omdiskuterede kapitaludvidelse i DONG, hvor hovedparten af pengene kommer fra den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs samt ATP og PFA. Det skriver Børsen i dag.
SEAS kommer dermed til at kaste 1,4 mia. kr. ind i det statskontrollede energiselskab for at bevare aktieposten på ca. 11 pct.
Avis: Pensionskasse gav højere DONG-bud end Goldman
"Vores investering er forbundet med en lav risiko, da vi har en garanti for, at vi kan sælge vores aktier tilbage til staten til en fornuftig pris på et senere tidspunkt. Selvfølgelig rummer DONG's forretningsplan en risiko, men sidegevinsten for os er, at der er en put-option, som lægger en bund under risikoen. Det er godt for os, og den er bestemt noget værd," udtaler Jesper Hjulmand, adm. direktør i SEAS-NVE.
Med investeringstilsagnet er kapitaltilførslen til DONG Energy nu oppe på omkring 13 mia. kr.
Sidste meldinger mangler
Beslutningen fra SEAS-NVE kommer efter, at energiselskabet Nyfors fornylig meddelte, at det også udnytter tilbuddet om at deltage i kapitaludvidelsen i DONG Energy.
"Vi har besluttet at investere 100 mio. kr i DONG, fordi vi kan lave en bedre forrentning der, end de alternativer, vi har. Vi vurderer, at vi har mulighed for at lave over 10 pct. i forrentning årligt. Det er en pæn investering," sagde direktør Henrik Mentz til EnergiWatch.
Dermed fastholder selskabet en del af den ejerandel på 1,16 pct.
Dermed mangler kun de sidste mindretalsaktionærer i DONG Energy at beslutte sig - det gælder Galten Elværk og Insero, som endnu ikke har truffet en endelig beslutning om kapitaludvidelsen.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Branchekender: Goldman Sachs spillede lille rolle i DONG-aftale
S-kæmpe kritiserer Corydon for Goldman-aftale
M&A-partner: Utraditionel vej til omstridt Goldman-aftale