Nedtur hos NKT-konkurrent vidner om svær sektor

Når en stor underleverandør til energibranchen som kabelkæmpen Nexans nedjusterer voldsomt, er det et udtryk for en hårdt presset branche, mener analytiker.
Foto: Nexans
Foto: Nexans
AF RITZAU FINANS

Når den franske kabelproducent Nexans, konkurrent til NKT Cables, i sit seneste regnskab melder om manglende vækst og hård konkurrence i den europæiske forretning, så vidner det om, at kabelproducenterne i øjeblikket befinder sig i en hårdt kæmpende sektor.

Det vurderer NKT-analytiker hos Sydbank, Jacob Pedersen, tirsdag over for Ritzau Finans.

I sit aktuelle regnskab for de første ni måneder af 2013 meddeler Nexans blandt andet, at det nedjusterer sine forventninger til driftsindtjeningen, og at den europæiske forretning skal reorganiseres. Ifølge Jacob Pedersen giver meldingerne fra NKT-konkurrenten tydelige fingerpeg om, hvordan sektoren udvikler sig i øjeblikket.

"Det vidner om, at hvis der var begyndt at komme forhåbninger om en forbedret markedssituation for kabelproducenterne, så viser dagens resultat noget helt andet, som må efterlade de håbefulde temmelig skuffede. Det er negative meldinger, som kommer fra Nexans," understreger Jacob Pedersen.

NKT-konkurrent i problemer

NKT: "Det er altså ikke Bambi på glatis"

Manglende ordrer vækker bekymring for NKT 

Meddelelsen fra Nexans repræsenterer ifølge Jacob Pedersen et vældigt negativt datapunkt for kabelsektoren. De negative meldinger vidner om, at på mange af de markeder, som der opereres inden for, der har kabelselskaberne stadig store udfordringer. Danske NKT Cables kan dog vise sig at være skånet en anelse på grund af geografiske markedsforhold.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

"Det, som kan skærme NKT Cables i et vist omfang, er, at de trods alt har sin største andel af aktiviteter i det nordeuropæiske område og ikke så meget i Frankrig og ned efter, som det er tilfældet hos Nexans. Den markedsforskel kan være med til, at NKT Cables måske mærker tingene knapt så kraftigt," lyder det fra Jacob Pedersen.

Stadig er der ifølge NKT-analytikeren ingen tvivl om, at når en stor og global konkurrent som Nexans i den grad kæmper med sin forretning i øjeblikket, så fortæller det lidt om, at det er en sektor, hvor aktørerne har svært ved at tjene penge, og hvor fremdriften på den korte bane kan være svær at få øje på.

NKT Holding-aktien falder 3,7 pct. tirsdag til kurs 259,50.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også