NKT's kabler sælger mere end ventet

Kabelproducenten har haft et bedre kvartal end analytikerne havde forventet. Samtidig ændrer koncernen ledelsesstruktur.
Foto: NKT
Foto: NKT
RITZAU FINANS

NKT Holdings kabeldivision, NKT Cables, klarede sig bedre end ventet på toplinjen i andet kvartal.

Divisionen omsatte i kvartalet for 2237 mio. kr., hvilket udmøntede sig i et driftsresultat (EBITDA) på 70 mio. kr.

Analytikerne havde ifølge SME Direkt ventet en omsætning på 2150 mio. kr. og et EBITDA-resultat på 78 mio. kr.

Cables-divisionen melder om tilfredsstillende vækst, primært fra søkabler og kinesisk Railway.

Manglende ordrer vækker bekymring for NKT 

"Fremgangen fra 1. kvartal fortsatte, og NKT Cables opnåede i 2. kvartal en tilfredstillende omsætningsvækst primært drevet af vækst i søkabler og køreledninger til højhastighedsjernbaner i Kina, skriver selskabet i regnskabet.

Ny struktur

Samtidig meddeler NKT, at selskabet ændrer ledelsesstruktur og sløjfer koncerndirektionen.

Dermed er der ikke længere plads til administrerende direktør Thomas Hofman-Bang, som fratræder ved udgangen af august.

"NKT indfører en ny governancestruktur, som betyder at koncernbestyrelsen fremadrettet vil drive de tre nuværende forretningsområder som selvstændige enheder uden en koncerndirektion som mellemled," skriver NKT.

De administrerende direktører for de tre forretningsområder, NKT Cables, Nilfisk-Advance og Phononics, vil herefter referere direkte til bestyrelsen. De tre direktører for NKT's enkelte forretningsområder, er Søren Isaksen, der fortsætter som ansvarlig for Photonics, og Marc van't Noordende, der er direktør for NKT Cables. Endelig er Jonas Persson ny direktør for Nilfisk-Advance.

De økonomiske konsekvenser af den nye struktur ventes at være årlige besparelser på 10 til 15 mio. kr. Engangsomkostningerne ventes at løbe op i niveauet 15 mio. kr.

Den nye struktur sikrer, at bestyrelsen øger fokus på rolle- og ansvarsfordelingen i forretningsområderne samtidig med at vi fortsætter med at drive det aktive ejerskab, som har været fundamentet for NKT, siger bestyrelsesformand Jens Due Olsen ifølge regnskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter