Din elregning stiger – mens elprisen falder

Elregningen for en gennemsnitslig dansk familie er siden 2009 steget med 1150 kr. Men det skyldes ikke prisstigninger på ren el – den pris er nemlig faldet i perioden.
Når danskerne i dag har en dyrere elregning, skyldes det i stedet højere afgifter og andre administrative omkostninger.
Det viser en ny analyse, som Sydbank har lavet i samarbejde med Energitilsynet.
”Det er tydeligt, at den samlede årlige udgift til el stiger, mens den rene elpris oplever en mere flad udvikling. Til gengæld er afgifter og moms steget en del over årrækken. Det betyder, at den rene elpris i dag udgør en mindre del af den samlede elpris,” siger Camilla Skovsbo Erichsen, forbrugerøkonom i Sydbank.
Ren el koster mindre
Analysen fra Sydbank og Energitilsynet viser, at den rene el i dag udgør 1450 kr. af den samlede gennemsnitsregning på 8950 kr. Til sammenligning går 5100 kr. til afgifter og moms.
I 2009 betalte den typiske familien Danmark en elregning på 7800 kr. – hvoraf 1500 kr. rent faktisk gik til betaling af el, mens ”blot” 4300 kr. gik til afgifter.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Det betyder, at ren el i 2009 udgjorde 19 pct. af den samlede pris, mens tallet i dag er 16,2 pct.
Den resterende del af elregningen dækker over administration og abonnement til elselskabet samt betaling for transport af elektriciteten til et netselskab.
Forvent ikke store besparelser
Forbrugerøkonom Camilla Skovsbo Erichsen råder generelt folk til at undersøge markedet for at finde de mest fordelagtige elpriser.
Men man skal ikke forvente at finde guld i et selskabsskifte, pointerer hun.
”Man skal være opmærksom på, at de penge, man betaler til netselskabet, og de afgifter, der er pålagt el, ikke påvirkes af, at man skifter elselskab. Det er altså kun den rene elpris og abonnementet til elselskabet, der påvirkes, hvis man skifter.”
Årlig udgift til el for en typisk familie og opdeling af den samlede udgift:

Energinet.dk efter elpris-amok: Det havde vi ikke forudset
Svenske atomkraftproblemer sender elpris i vejret
Danmark fastholder EU's højeste elpriser
Aggressive jyder klar til ny udbudsrunde
Relaterede artikler:
Aggressive jyder klar til ny udbudsrunde
For abonnenter