Ny lov: EnergiMidt mister 130 mio. kr. i solcelle-salg

EnergiMidt må nedjustere forventningerne til årets omsætning, fordi den nye solcellelov aflyser et forventet boom i solceller til erhvervsmarkedet. "Det er fuldstændig håbløst at drive forretning," siger direktøren.

Midtjyske EnergiMidt regner med, at den nye solcelle-lov vil barbere omkring 130 mio. kr. af årets omsætning.

Det er nemlig, hvad energiselskabet regnede med at omsætte for på markedet for solceller til erhvervsvirksomheder, lyder det fra selskabets administrerende direktør.

Men den nye solcellelov, som partierne bag energiforliget har fremlagt i dag, er der fremover kun støtte til solcelleanlæg til boligejere - private husejere, lejeboliger og fællesanlæg.

Nu lukkes hullet i solcelleloven 

"Vi havde regnet med, at vi fik et boom på erhvervsmarkedet og til kommunale institutioner, som vi havde set det til private. Vi skal til at barbere væsentligt af vores budgetter. Vi tilpasser os hele tiden, men det er sgu svært,” siger Holger Blok, adm. direktør i EnergiMidt.

“Det er et tal i omegnen af 130 mio. kr. i tabt omsætning. Det skal skæres væk på grund af indskrænkningen af lovgivningen. Hvor mange arbejdspladser det er, kan jeg ikke lige sige.”

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

"Håbløst at drive forretning"

Han kan ikke sætte mange pæne ord på den proces, der har været omkring solcelle-lovgivningen.

“Det er fuldstændig håbløst at drive forretning. Vi satsede på, at også erhvervslivet skulle have lov til at komme med, og så river de tæppet væk under os engang til. Det er svært at skabe vækst gennem grønne arbejdspladser med sådan noget lovsjusk. Det der stop-and-go er forfærdeligt at have med at gøre,” siger Holger Blok.

Han hæfter sig dog ved, at der med den nye ordning trods alt vil blive stillet solceller op på den private side. Det er den del af forretningen, Energimidt har beskåret tidligere, fordi udsigterne så dystre ud, mens erhvervssiden så ud til at vokse.

“Vi skal til at kigge på den private side igen. Der var vi begyndt at drosle ned, men det skal vi have kørt op igen,” siger Holger Blok.

Solkaos bremser kommunale projekter 

20 MW om året

De nye regler betyder, at der kun vil blive opsat 20 MW solenergi om året. Det skyldes, at størstedelen af de 800 MW, der samlet set skal opstilles inden 2020, allerede er opstillet. Derfor har forligspartierne valgt at fordele støtten til de kommende anlæg over de næste syv år.

Og her ser EnergiMidt muligheder for at hente en del af den omsætning, selskabet nu ikke længere regner med at kunne hente på erhvervssiden.

“Hvis du regner 20 MW om til 6 KW-anlæg, giver det alligevel mange anlæg, vi kan sælge til private. Det vil vi selvfølgelig kaste over over, når nu reglerne er sådan, men de havde lige fortalt os, at de gik i en anden retning. Vi skal nok kunne tilpasse os. Bare vi kan regne med, at der ikke kommer ny lovgivning,” siger adm. direktør Holger Blok.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også