Ledelsen bag det konkursramte selskab Dansk Kraftvarme Kapacitet (DKVK), der spiller en helt central rolle i den verserende varmeværkssag, bliver nu sat under lup af konkursboets kuratel.

Kuratellet vil undersøge, om DKVK’s ledelse eller dele heraf har handlet ansvarspådragende, og om det giver anledning til at rejse et erstatningskrav.

Det viser kuratellets seneste kreditorinformation, som de løbende udsender omkring deres opgaver med konkursboet.

”Kuratellet skal foretage en vurdering af, hvorvidt der efter kuratellets opfattelse er grundlag for at anse, at Dansk Kraftvarme Kapacitets (”DKVK”) ledelse eller dele deraf har handlet ansvarspådragende og i bekræftende fald, om dette vurderes at give anledning til at rejse erstatningskrav,” står der.

I perioden 2018-2021 spekulerede en række varmeværker i elpriserne gennem udbud, som DKVK udstedte. Energikrisens indtog i 2021 betød dog, at elpriserne skød til vejrs, hvilket resulterede i, at DKVK gik konkurs. Det efterlod en regning på over 160 mio., som syv værker, der deltog i det skæbnesvangre udbud, skulle tilbagebetale.

Selskabet blev stiftet i 2017 af brancheforeningerne Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker (i dag Decentral Energi), som havde 89 varmeværker som andelshavere.

DKVK’s daværende adm. direktør og nuværende næstformand i Decentral Energi, Steen Juul Thomsen, har ingen kommentarer, ligesom den daværende formand i DKVK og nuværende næstformand i Dansk Fjernvarme, Per Sørensen, heller ikke ønsker at udtale sig.

Per Sørensen henviser i stedet til Kim Behnke, tidligere bestyrelsesmedlem i DKVK og i dag ansat i Dansk Fjernvarme, men heller ikke han ønsker at kommentere kuratellets undersøgelse af ledelsesansvaret.

Udbetalte penge trods advarsel

En af årsagerne til, hvorfor kuratellet er begyndt at kigge nærmere på, om DKVK-ledelsen har handlet ansvarspådragende, skyldes en mail sendt af ledelsen tilbage i oktober 2021. Det var i samme periode, hvor selskabets forretningsmodel begyndte at slå sprækker.

Kort fortalt udbød DKVK et produkt, hvor værkerne stillede sin el-produktionskapacitet til rådighed for spotmarkedet for el. Køberen af kapaciteten, der i dette tilfælde var Statkraft, gav til gengæld en fast betaling til værkerne, så længe targetprisen forblev under 400 kr. pr. MWh.

Da energikrisen indtraf i anden halvdel af 2021, løb elpriserne løbsk, mens værkernes produktionsomkostninger grundet stigende gaspriser også eksploderede. Med en maksimal elpris på 1400 kr. pr. MWh i december 2021 blev den økonomiske byrde for stor for værkerne. Derfor meddelte værkerne allerede i efteråret til DKVK, at de hverken følte sig forpligtede eller i stand til at afregne differencen mellem spot- og targetprisen.

Beskeden fra værkerne sendte DKVK’s ledelse videre til selskabets produktionsansvarlige den 13. oktober 2021. Ifølge kreditorinformationen fremgik det, at ”DKVK har fået besked fra flere kraftvarmeværker om, at de ikke kan og ikke vil betale den opgjorte og voldsomme spotafregning for september 2021.”

”Uagtet, at den produktionsansvarlige var bekendt med konkursen og dermed ledelsens manglende rådighed på vegne af DKVK, valgte den produktionsansvarlige at udbetale beløb til kraftvarmeværkerne. Ledelsens rolle derved anses for ansvarspådragende,” står der i dokumentet.

EnergiWatch har rakt ud til konkursboets kuratel, som ikke ønsker at uddybe kreditorinformationen.

Ingen risikoafdækning

I kreditorinformationen berører kuratellet også risikoafdækningen i DKVK’s forretningsmodel - eller manglen på samme.

Med DKVK’s model er der i teorien ingen grænser for, hvor stor en gevinst eller tab værkerne kan få ved at spekulere i, at elpriserne forbliver under 400 kr. pr. MWh. De historiske data og prognoser for fremtiden viste heller ingen faresignaler for store udsving, som kunne få uoverskuelige økonomiske konsekvenser for forretningsmodellen.

Da energikrisen i 2021 så indtraf, havde DKVK af ovenstående årsag heller ikke garderet sig mod sådan et scenarie ifølge kuratellet.

”Da der historisk set ikke havde forekommet en situation med samtidige og konstante kraftigt stigende både elpriser og produktionsomkostninger, har ledelsen forklaret, at den ikke mener, at den kunne eller burde have forudset den opståede situation,” står der i dokumentet.

”Ledelsen har forklaret, at den ikke finder, at den burde have risikoafdækket sig på anden vis end sket. Endvidere har ledelsen oplyst, at elhandlerne ikke stillede krav om risikoafdækning,” fortsætter det.

Til kurator har DKVK-ledelsen dog oplyst, at i tilfælde, hvor et eller flere kraftværker ikke kunne overholde sine aftaler med selskabet, ville der være mulighed for at skifte værket ud med et andet.

Der var dog ikke nogen værker, der ønskede at tage nogen af de syv værkers plads i løbet af det sidste udbud på grund af de meget høje gas- og elpriser.