Seks varmeværker, der skylder sine forbrugere millioner efter uretmæssigt at have indregnet spekulationstab i forbrugernes varmepriser, har præsenteret en løsning til at tilbagebetale pengene.

I samarbejde med brancheorganisationen Dansk Fjernvarme har værkerne arbejdet på løsningsmodeller, efter Forsyningstilsynet afgjorde, at det ikke er tilladt at indregne de tabte millioner fra Dansk Kraftvarme Kapacitets (DKVK) konkurs i forbrugernes varmepriser.

Det fremgår af en orientering, som et af værkerne, Oksbøl Varmeværk, har offentliggjort omkring hele sagen og den nuværende dialog med tilsynet om, hvordan pengene skal betales tilbage.

”Den model vi arbejder med for nuværende er en opdeling af regnskabet i en varmedel og en el-produktionsdel, hvor overskuddet fra el-produktionsdelen så kan bruges til at afregne gælden,” fremgår det af orienteringen, der bemærker, at tre andre værker står i ”nogenlunde samme situation” som Oksbøl Varmeværk.

I perioden 2018-2021 spekulerede en række varmeværker i elpriserne gennem udbud, som DKVK udstedte. Det fik dog en brat ende, da energikrisen indtraf i anden halvdel af 2021. Hvilket mundede ud i, at DKVK gik konkurs med et trecifret millionbeløb i tab til følge for i alt syv værker.

I januar afgjorde Forsyningstilsynet, at seks af værkernes tab på 44,6 mio. kr. ikke må indregnes forbrugernes varmepris. En del af tabet var allerede blevet indregnet i varmeprisen, hvorfor de seks værker hver især skal tilbageføre et beløb i intervallet 1,3-3,8 mio. kr.

Situationen er penibel for de seks varmeværker, da de er forbrugerejet. Af den årsag ligger der ikke kapital i virksomheden til at betale regningen, da indtjening og omkostninger indregnes direkte i forbrugernes priser. Det gælder dog ikke tabet fra DKVK-konkursen, som tilsynet ikke vurderer til at være nødvendige udgifter for et varmeværk.

Tilfalder ikke varmedelen

Men trods Forsyningstilsynets afgørelse om, at tabet ikke må indregnes i varmepriser, kan forbrugerne alligevel komme til at betale en pris, hvis løsningen bliver en adskillelse af el- og varmeforretningen i regnskaberne.

”Det betyder selvsagt, at der så ikke tilfalder varmeregnskabet et positivt tilskud fra elproduktionsdelen til at reducere varmeprisen. Princippet om opdeling af regnskabet er Forsyningstilsynet med på,” skriver Oksbøl Varmeværk i sin orientering.

Ifølge orienteringen er diskussionen efterfølgende gået på timingen i at opdele regnskabet.

”Oksbøl Varmeværk mener, at et samtidighedsprincip vil være mest rimeligt ud fra, at de andelshavere og forbrugere, der skal have penge tilbage på varmeregningen, modregnes den manglende indtægt fra el-salg. Det er her diskussionerne med Forsyningstilsynet er på nuværende tidspunkt,” står der.

EnergiWatch har rakt ud til parterne omkring forhandlingsbordet, men hverken Forsyningstilsynet, Dansk Fjernvarme eller varmeværkerne ønsker at sætte ord på de igangværende forhandlinger.

Lignende model i Silkeborg

Værkernes foreslået model læner sig op af den model, som det syvende varmeværk i sagen, Silkeborg Varme, har benyttet sig af for at betale sin regning på i alt 70 mio. kr., der afstedkom af DKVK-konkursen.

I stedet for at gøre som de andre værker og indregne tabet i varmeprisen, besluttede det kommunalt ejede varmeværk at finansiere tabet gennem elsiden af selskabet.

Ligesom de seks andre værker undersøgte Forsyningstilsynet også, hvorvidt Silkeborg Varme havde indregnet tabet i sine varmepriser. I tilsynets afgørelse står:

”Silkeborg Varme A/S oplyste den 24. april 2023, at selskabet ud fra et forsigtighedsprincip ikke agter at indregne hele eller dele af tabet i varmeprisen, ligesom der heller ikke indtil nu er indregnet nogen del af tabet i varmeprisen. Det blev samtidig oplyst, attabet fuldt ud ville blive finansieret af elsiden i selskabet.”

Af den årsag afsluttede Forsyningstilsynet sagen uden at foretage sig yderligere.